En af de allerbedste ting ved at være i udlandet, er muligheden for at teste alle deres mærkværdige chipsvarianter. Jeg ELSKER chips. Jeg er helt klart en chipsepige - jeg er også RET glad for chokolade, men chips har alle dage været min favoritindulgence. Min favorit må være SourCream&Onion fra Kims - eller det grønne Pringles-rør. Jeg er ikke bange for at kaste mig ud i nye oplevelser med chips, og ud over de der klamme bacon-chips (dem, man også kan få varme i forlystelsesparker) kan jeg faktisk lide næsten alle jeg er stødt på. I Barcelona fandt jeg nemlig ud af, at de tidligere så forhadte Salt&Vinegar chips smager fremragende til en øl.
Derfor skulle jeg da også prøve Mojito og Cheeseburgerchips! Mojitochipsene smagte af... well... mojito, og jeg kunne faktisk godt lide dem. Min kæreste syntes, at de var lidt for søde i det. Cheeseburgerchipsene smagte af en mellemting mellem en BigMac og en BigTasty, og det var nogle fremragende tømmermændschips! Spanien har faktisk et rimeligt stort udvalg af chips - ikke som i Tyskland (der dog er ved at komme efter det), hvor man næsten kun kan få små, sprøde bamsefigurer, der smager af ketchup.
Chufi! Noget af det bedste ved at rejse til Spanien, må helt klart være horchata (også kaldet orxata). Min kæreste har lært mig at elske det - de første år var jeg nemlig ikke helt overbevist om horchataens fortræffeligheder. Det er liiiiidt svært at forklare, hvad det er. Det ligner tynd kakaomælk, men der er overhovedet ikke mælk i det, og det opbevares ikke på køl i supermarkederne. Det er i stedet lavet af tigernuts(?), vand og sukker, og det smager MEGAgodt. Vi smugler altid en tre-fire liter med hjem i kufferten og prøver at gemme dem, men vi har altid drukket det hele efter en uge. Suk. I Nord-og Sydamerika er det noget lidt andet - her laves det ofte med ris og kanel. Nej tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar