KAPTAJN NALLE

(UDGIVET SEPTEMBER 2020)
I fredags var det endelig blevet tid til at jeg kunne hente min barndomsveninde i lufthavnen, og vi kunne indlede vores tiltrængte og længe ventede weekendhygge. Vi regnede os frem til, at det er hele ni år siden vi sidst havde så meget tid sammen, og det var virkelig skønt at have rigelig tid til at få snakket og hygget. I går havde vi en rigtig turistdag i København, der startede med morgenmad hos John & Woo en lille gåtur fra mit hjem, og det var helt vanvittigt lækkert. Jeg fik en egg royal, avocadotoast og trøffelfritter, og det hele sad lige i skabet. Betjeningen var også nærværende og behagelig, og jeg sender mine kraftigste anbefalinger efter det lille sted. 

Bagefter var jeg min sædvanlige troldeveninde utro, da turen gik ud til Kaptajn Nalle på Nordhavn. Jeg ville så gerne vise en af troldene frem, og han er den nemmest tilgængelige for mig, når der ikke er en bil til rådighed, for den nye metro går helt ud til Orientkaj. Nordhavnen er måske ikke helt så naturskøn som nogle af de andre troldehabitater, men jeg synes også det har sin charme at gå i halvforladte industrikvarterer, og selve Kaptajn Nalle var SÅ flot - han er også klart blevet en af mine favoritter med det lange skæg og en usædvanlig positur, og jeg besøger ham gerne igen senere. 

Dernæst gik turen ind til byen, hvor vi besøgte LEGO-butikken og Faraos Cigarer, overvejede en tatovering, spiste frokost bestående af cheesecake på Bertels Salon og gik en tur i Botanisk Have, indtil de truende grå skyer ikke længere kunne holde på regnen, og vi måtte søge tilflugt i Palmehuset. Her beundrede vi planter og sommerfugle indtil de lukkede, og vi satte kursen mod Geologisk Museum, hvor jeg endelig fik hilst på Tristan Otto. Jeg var stor dinosaurnørd da jeg var barn, og det var en ærefrygtindgydende oplevelse at se det enorme fossil helt tæt på - jeg har svært ved at begribe, at der har eksisteret så anderledes udseende væsener her på jorden. Det var en rigtig flot udstilling, og da billetten også giver adgang til både Palmehuset i Botanisk Have og det altid interessante Zoologisk Museum, er det en tur jeg kun kan anbefale. 

Både fredag og lørdag aften brugte vi hjemme i lejligheden - den første aften med nostalgifremkaldende skinkestang på menuen og i går med take-away, og så har vi ellers bare snakket i timevis. Min veninde har været en helt naturlig bestanddel af mit barndomshjem lige siden vi gik i børnehave sammen; hun boede få hundrede meter væk, og vi har delt utallige glæder og sorger sammen igennem vores opvækst. Udover selvfølgelig min familie er hun den person i mit liv, der kendte min mor allerbedst, og vi har snakket rigtig meget om hende, hvilket var tiltrængt, trygt og dejligt. Vi kunne både svælge i barndomsminder, men også sagtens finde hinanden som de mennesker, vi er nu, og jeg er så taknemmelig for at have et livsvidne på den måde. Imens havde vi fjernsynet kørende med først Busters Verden og bagefter Sonja fra Saxogade, for det er to af de serier vi har set allermest som børn - især Sonja på Bornholm, der er helt vidunderligt TV. Jytte Abildstrøm er absolut fantastisk, og Sonia Maria Sanders titelrolle som Sonja er jo helt ikonisk, så det var ekstra underligt at læse om sidstnævntes død i dag - sikke en mærkelig timing.