Min genlæsning af Stephen King har egentlig været ret lystbetonet i den forstand, at jeg ikke har læst bøgerne i nogen særlig rækkefølge; jeg har gået efter favoritterne og dem jeg huskede dårligst - men på det sidste har jeg fået lyst til at gå mere kronologisk til værks. Stephen King debuterede med Carrie i 1974 og fulgte stærkt op med 'Salem's Lot og The Shining inden han skrev en af mine klare favoritter The Stand i 1978. Sidste King-roman i halvfjerdserne var thrilleren The Dead Zone, og selvom den efter min mening ikke når de første fire til sokkeholderne, er det en ganske solid og spændende fortælling om en mand, der vågner efter næsten fem år i koma med overnaturlige evner.
Det er helt klart det aspekt, der fascinerer mig mest ved romanen. Det virker så ufatteligt, at man kan ligge i koma i årevis, for derefter at vågne til en verden, der er helt forandret. I The Dead Zone er det den unge lærer Johnny Smith, der efter en god aften ude med sin nye kæreste kommer voldsomt til skade i en trafikulykke, der sender ham i dyb koma. Fem år senere er kæresten Sarah naturligt nok kommet videre med ny mand og barn, men det hele er særdeles ambivalent for hende og ganske hjerteskærende at læse. Johnny vågner med evnen til at kunne se glimtvis af både fortiden og fremtiden for de mennesker, han kommer i fysisk kontakt med, og det er ofte nogle ganske gruopvækkende scener, han er vidne til. Snart udvikler historien sig til en sand spændingsroman sat i en ramme af amerikansk politik, og selvom det ikke ligefrem er min yndlingsgenre, er slutningen bestemt gennemlæsningen værd.
The Dead Zone blev filmatiseret i 1983 af David Cronenberg med Christopher Walken i rollen som Johnny Smith, og den bliver ofte regnet blandt de bedste King-filmatiseringer overhovedet - angiveligt på grund af gode skuespilpræstationer og et godt soundtrack. Godt nok findes der uendeligt mange decideret elendige King-adaptioner derude, men The Dead Zone er efter min mening stadig meget langt fra toppen, og jeg kan slet ikke se alt det gode ved den, som anmelderne fremhæver. Ret skal være ret - en af filmes største svagheder er, at den virker meget uddateret, og det kan den sådan set ikke gøre for. Det er bare endnu et eksempel på en af de mange firserfilm, der ikke virker overbevisende på mig, fordi skuespillet er helt mærkeligt.
Et af mine andre kritikpunkter er, at filmen virker enormt forhastet. Den har alt for travlt med at få fortalt hele historien på bare en time og tre kvarter, og det gør mig uinteresseret i karakterernes skæbne. Der findes faktisk en tv-serie med samme navn, der kørte over skærmen fra 2002-2008, og som skulle være 'løst baseret' på Kings karakter Johnny Smith, men jeg har sagt til mig selv, at det er okay ikke at spilde tres timer af mit liv på det, selvom der måske er lidt bedre plads til karakterudvikling i dét medie. Alt i alt er The Dead Zone ikke i nærheden af at være blandt mine King-favoritter, men dårlig er især romanen nu langtfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar