I'll pretend the music is too loud to hear your voice

Jeg ved det godt. Jeg har snakket meget om LEGO den sidste måneds tid. Men inden året rinder ud, bliver jeg simpelthen nødt til at fremvise endnu et sæt, for selvom sættet i sig selv ikke er specielt julet (udover juletræet og lidt pynt, selvfølgelig), er der generel konsensus om, at Alene Hjemme er en julefilm. Sødeste, lillebitte Macaulay Culkin er jo decideret legendarisk i rollen som den opfindsomme Kevin McCallister, der ved et uheld er blevet efterladt alene hjemme i julen, og nu må holde to ihærdige – men ikke specielt intelligente – tyveknægte ude af huset. Jeg tror ikke jeg kender nogen, der IKKE har set Alene Hjemme, så lad os bare springe direkte ud i det.

Det er et stort hus - det er 32 centimeter langt og næsten lige så højt, og jeg er virkelig imponeret af alle de kloge løsninger man har fundet for at få det til at ligne huset fra filmen. Selvfølgelig er der nogle småting, der ikke helt passer, og sættet har også fået kritik for at mangle f.eks. tagrender, når det nu ellers er så detaljeret, men helt overordnet har jeg ikke en finger at sætte på det. Jeg kan godt lide, at taget er hvidt frem for mørkeblåt som i filmen - det giver mening at vise et snedækket tag, og så matcher det også med vinduerne og snedriverne foran huset, der er pyntet med fine lyskæder og julekranse. Huset er designet som et traditionelt dukkehus, der kan foldes ud på midten og afsløre værelserne indenfor, og jeg synes det ser helt utroligt charmerende ud. Etagerne kan også løftes af ligesom LEGOs modular buildings, og det er i det hele taget nemt at lege med dette sæt, der også har et hav af skjulte gimmicks.

Bagpå huset er der ikke udvist helt den samme detaljegrad, og det meste af energien er gået med den lille tilbygning, der er en klog inkludering af både kælder og køkken i McCallister-huset. I øvrigt er døren med kattelem et helt nyt LEGO-element, der jo passer perfekt til sættet - jeg elsker, at Marv kan stikke sit hoved igennem den! Fra  husets loft kan Kevin tage svævebanen ned til sit træhus, hvor der ganske belejligt også er den saks, som han efterfølgende klipper linen over med. Banditternes flugtbil følger også med sættet, men køretøjet er ikke videre imponerende, og det er en lidt undervældende og unødvendig tilføjelse.  

Jeg har virkelig hygget mig med at iscenesætte de forskellige, ja, scener fra filmen, og selvom mine billeder lader en del tilbage at ønske i forhold til de mange superflotte billeder på nettet, vil jeg stadig gerne vise dem frem. Jeg er virkelig imponeret af detaljegraden og dedikationen til at inkludere så mange referencer som muligt, og jeg elsker, at det er muligt at genskabe alle de værste fælder i huset. Min favorit er mere et trick end en fælde; nemlig Kevins geniale iscenesættelse af en stor julefest med mange gæster. Det lille tog med en papfigur af Michael Jordan er helt perfekt gengivet her - og man kan selvfølgelig skrue på en hemmelig klods, der får toget til at køre rundt.  

Mit eneste kritikpunkt til minifigurerne er, at der ”kun” er fem, for de er virkelig spot-on. Kevin selv er en sød og glad LEGO-dreng, der dog også har et mere overrasket udtryk at vise frem – utvivlsomt taget fra den famøse aftershave-scene. Hans mor er også ganske vellignende; et glad ansigt på den ene side, og et chokeret ét på den anden (hvilket jeg ikke har et ordentligt billede af), men det ER nok heller ikke særlig fedt at finde ud af, at man har glemt sin otteårige søn på et helt andet kontinent. Men allerbedst er skurkene Marv og Harry, der har en slående lighed med The Wet Bandits fra filmen, og jeg ELSKER både Harrys glimtende guldtand og begge Marvs ansigter – det er jo helt fænomenalt, at hans strygejernsskade er synlig! Old Man Marley er også fin, men jeg kunne godt have brugt en figur eller to mere fra Kevins familie – allerhelst den utålelige storebror Buzz eller den sengevædende fætter Fuller (tænk at han bliver spillet af Kieran Culkin!). 

Sættet koster 1.999 kr hos LEGO, men det er alle pengene værd. Og til sidst vil jeg ønske jer alle et godt nytår med dette fantastiske billede af to mennesker, jeg har været stor fan af det meste af mit liv (og selvfølgelig Michael Jordan, der jo også er inkluderet i dagens sæt). (#MJInnocent). Lad 2022 blive vores allesammens år! 

we drank until our thirst went out

Årets sidste chipsanmeldelsesrunde starter med en hyldest til noget helt specielt - som taget ud af mine drømme lancerede KiMs i år nemlig en decideret JULEKALENDER! Med CHIPS! Det er banebrydende og livsændrende, samt en blåstempling af at lade en lille mængde chips indgå i ens daglige kostplan, og jeg er ikke overraskende KÆMPE fan. De tilhørende visdomsord skrevet på indersiden af flapperne var også et stort plus, ligesom jeg -ganske forudsigeligt - elsker den lille gaffel til indtagelse af ostepops. Selve varianterne vil jeg ikke sige så meget om, for det har jeg allerede gjort - jeg er lidt for doven til at linke til dem enkeltvis, men de kan nemt findes lige her. Hvis jeg alligevel skal give kalenderen en samlet karakter, må det blive en klokkeklar 10'er alene for konceptet, og så gør det ikke så meget, at udvalget er lidt begrænset. 

De to første, rigtige varianter til anmeldelse er to Pringles-rør mere til samlingen. (Her vil jeg gerne præcisere, at jeg taler om min figurative samling, for jeg har altså ikke 29 rør stående fremme til skue i stuen) Det første rør med 'pulled pork burger' troede jeg, at jeg havde anmeldt før, og de var da også ret meget som jeg forventede - hvis jeg skulle blindsmage, ville jeg nok have gættet på ribs, men der er i hvert fald en klar og tydelig svinekødssmag. Både min mand og jeg startede på et syv-tal i karakter, men vi blev enige om, at vi nok mest af alt var sultne på bedømmelsestidspunktet, og efter indtagelse af en kontrolchip måtte vi sænke karakteren til et seks-tal og tilføje kommentaren "lidt klam eftersmag". 

Bedre gik det for rundens andet rør med 'smokey paprika and almonds'-smag, selvom der nu ikke var skyggen af mandel over dem. Jeg kunne heller ikke smage distinkt peber- eller paprikasmag, men for mig er det jo kun en fordel, og jeg var ret glad for det, jeg i stedet vil kalde en tacokrydderiblanding. Chipsene er både salte og syrlige, og kunne sagtens også have indeholdt lime - min mand mener endda, at de dufter bedre end de smager. Både han og jeg kaster et syv-tal efter varianten, fordi det trods alt er skuffende med den manglende mandelsmag. 

Interessen for mine chipsanmeldelser har nu også spredt sig til mit arbejde, hvorfor flere af mine kollegaer er kommet med poser til anmeldelse. De største mærker på det danske marked kender jeg ind og ud, men jeg mangler stadig at give mig i kast med hver enkelt butiks discountmærker, for der er virkelig også guld imellem. Derfor er jeg kun glad for at blive hjulpet lidt på vej, og selvfølgelig må jeg starte med en ostevariant, nemlig tortilla chips fra  Wanted-serien produceret af OK Snacks. Og de er overraskende gode! Nachochippen er i sig selv tyk, knasende og med en god majssmag, og ostesmagen er også lækker, selvom de er lidt for salte. Det sidste trækker posen ned på et flot syv-tal, hvilket belønnes med selskab fra fødselsdagsdinoen, der prøver at skabe lidt liv i årstidens kedelige, indendørs billeder. 

Min skønne, svenske kollega ramte plet med en pose fra mit svenske yndlingsmærke Gårdschips, og selvom det hverken er en kartoffel- eller majssnack, får den veganske kikærtevariant lov til at være med i legen - primært fordi de er ufatteligt gode. De dufter som de skal og smager ligeså - nemlig af en lækker hummus med hvidløg. De har en utroligt god konsistens - de er støbt i en Pringles-lignende form, men lidt tykkere (mere ovre i den klassiske Chipsletten), og de sviner stort set ikke når man spiser dem. De er lidt stærke, men jeg synes de er godt afstemt og giver dem et pænt ni-tal. Min mand deler ikke min begejstring - han synes de er lidt for salte, og han og ender på et syv-tal. 

På det næste hold havde der også sneget sig andre smage ind, for i den første pose fra Søstrene Grene gemte der sig både rødbede og pastinak. Her dog med noget ringere held end kikærtesuccessen, for rodfrugt-chipsene var slet ikke salte nok, men til gengæld næsten lidt brændte i smagen. Jeg kan ikke give dem mere end fire, og min mand sniger sig også kun lige op på et fem-tal.

Det gik heldigvis noget bedre for den gule pose, der var yderst sprøde, tynde og lækre kartoffelchips med en mild sourcream & onion-smag. Igen var der lige antydningen af en brændt smag, men her var det ikke på en dårlig måde, og jeg ender faktisk på et ni-tal - min mand på otte. Den sidste pose indeholder blå nachos fra, ja, blå majs, og jeg bilder mig faktisk ind, at jeg kan smage det. De er ordentligt lavet, ganske letsaltede og i en rigtig god kvalitet, og de får et lille otte-tal fra både min mand og jeg. 

Den sidste pose i denne omgang er endnu en svensk variant; nemlig riflede kartoffelchips med smag af sort peber og creme fraiche fra Estrella. Kartoflerne er nyhøstede og meget lækre, og jeg synes næsten jeg kan smage en undertone af svampeflødesovs, men måske det bare er fordi de minder mig om denne seks år gamle pose. Jeg var bange for, at de ville være for pebrede, men det var heldigvis ikke tilfældet, og jeg slutter runden af med et otte-tal og et ønske om lidt mere smag. Min mand slutter på toppen med et begejstret ni-tal, og vi er begge spændte på, hvad 2022 vil bringe på den salte snackfront. 

I don't want a lot for Christmas

 

Julefreden har sænket sig over mit barndomshjem, hvor jeg skal fejre juleaften sammen med min far. Det er første gang jeg har prøvet at være så få til jul, men det er nu ikke pga. corona-aflysninger eller sygdom - min søster skal fejre jul hos svigerfamilien, og min mand har endelig fået opfyldt sit hedeste juleønske om at være helt alene juleaften; han skal i sit øvelokale og lave musik. Vi fejrede en minijul i går i Nordjylland, hvor vi fik flæskesteg, gik rundt om juletræet og pakkede gaver op, så jeg lider bestemt ingen nød - og i dag hentede min far og jeg julemenuen på Krastrupsøgaard på vej hjem (med ekstra sovs medbragt fra min søster - det er det vigtigste!), ligesom vi også har været et smut på kirkegården og besøge min mor. Rigtig glædelig jul! 

I've been nice and I've been naughty

Det er lige på falderebet, men jeg når at snakke lidt mere om LEGO inden jul - heldigvis, for jeg forudser, at min samling af jule-LEGO kun vil vokse sig større de næste år (og jeg mangler også at vise det episke Alene Hjemme-sæt, men der har ganske enkelt ikke været dagslys nok til, at jeg har kunnet nå at fotografere det!).  

Efter de sidste par års succeser var jeg selvfølgelig også nødt til at købe dette års LEGO-julesæt - Santa's Visit - der i modsætning til honningkagemænd og nisser er lidt mere nede på jorden, og viser en helt almindelig LEGO-familie få besøg af julemanden i deres hyggelige vinterhytte. Jeg er helt vild med den lille postkasse ved hegnet i vejkanten - og faderens glæde over at modtage et julekort - og i det hele taget er huset enormt charmerende med det fineste, grønne pynt (der oprindeligt var kløer lavet til Wolverine).  

Jeg er glad for både mor, far og den lille pige, og de har noget ret sejt tilbehør - blandt andet en for sættet unik småkage, der er inspireret af de småkager, designeren Chris McVeighs mor altid laver til jul. Det er altid lige lidt ekstra hyggeligt at bygge jule-LEGO, og julemanden selv er også lige i skabet. Han kan i øvrigt hoppe ned gennem skorstenen og kommer ud af kaminen (i et halsbrækkende tempo, må jeg tilføje), hvorpå der selvfølgelig hænger tre fine julesokker. 

Der er generelt pyntet op til jul i det lille hjem, og jeg synes især at spisebordet med løber og lys er virkelig fint. Jeg er også imponeret over, at LEGO kan blive ved med at finde på nye måder at bygge juletræer på; jeg har endnu ikke lavet to, der er ens, og jeg er ret vild med denne version, der endda kan lyse, når man trykker ned på det. Pigen er tydeligvis glad for planeter og rumraketter, hvilket går igen både på hendes lille, fine værelse (som der ikke er en trappe op til - forståeligt, men også lidt spøjst) og i gaverne under træet. En ekstra detalje er de gaver, der er gemt rundt omkring i huset; blandt andet på loftet og bag lænestolen.  

I år har LEGO også udgivet Santa's Sleigh, og det virker meget oplagt at fremvise de to sæt sammen. Jeg elsker den! Det skyldes primært de ekstremt nuttede rensdyr, der også var at finde i sidste års julesæt, og jeg har set mange købe flere sæt, så de kan spænde alle julemandens ni rensdyr for kanen. Det er ikke helt der, jeg er endnu, og jeg synes egentlig at kanen er rigtig flot selvom der "kun" er fire dyr. (Jeg kan også godt leve med, at dyrene nok nærmere er hjorte end rensdyr...)

Der er godt med plads i kanen, der er fyldt op med julegaver i alle farver, former og størrelser. Bagpå er også et hemmeligt rum med en kringle til julemanden og gulerødder til rensdyrene, og i hånden har julemanden sin liste over alle de søde børn. Faktisk synes jeg godt, at kanen kan minde lidt om den, som julemanden styrter ned med i en af mine yndlingsjulefilm Elf, og det trækker selvfølgelig også lidt op. Jeg ville dø for en Will Ferrell-figur, der kunne sidde ved siden af julemanden i kanen! 

Jeg er utroligt glad for begge sæt, men Santa's Sleigh er en no-brainer, hvis man vil opbygge en LEGO-juleby. Der findes godt nok mange flot opsatte byer derude, og jeg overvejer helt at give mig i kast med både vat og spejle næste år. Jeg er ikke heeelt sikker på, at min mand er med på dén idé, men jeg har heldigvis et helt år til at få ham overtalt. 

I've got a big, big, big heart beat, yeah

 

I lørdags fik jeg endelig hilst på min lille nye niece Lykke, der blev taget ved et planlagt kejsersnit i tirsdags. Jeg hintede til, at det havde været en heftig omgang, for min niece fik en lidt hård start på livet, da hun slugte en ordentlig omgang fostervand på vej ud og faktisk fik hjertestop. Heldigvis var hun omringet af dygtige læger og sygeplejersker, så det var kun en kortvarig forskrækkelse, men jeg følte mig godt nok langt, LANGT væk, da jeg ikke hørte nyt fra min søster i fire timer efter kejsersnittet. (Jeg nåede faktisk at få det rigtig skidt, men eftersom det er min søster, der har fået skåret maven 10-15 centimeter op, skal jeg nok holde op med at klage mig). 

Jeg havde helt glemt hvor små nyfødte babyer er. Hun er helt utroligt sød, men selvom jeg er blevet testet i hoved og numse, har jeg ikke haft mod på selv at holde hende endnu - jeg kommer trods alt direkte fra Panum, der var et af de steder omikron-varianten for alvor begyndte at holde fest. Lige nu familiehygger vi desværre også uden min far, der sidder derhjemme med en slem forkølelse og venter på et testsvar, og det er næsten ubærligt, men selvfølgelig nødvendigt. 

Min store niece er lige blevet endnu større siden hun har fået en lillesøster, og hun er SÅ stolt og glad for hende, heldigvis. Min søster er lidt låst til den lille sugemalle, der primært sover, spiser og skider, så min svoger og jeg hygger alt hvad vi kan med den fireårige. Æbleskiver smager overraskende godt over et grillbål  i baghaven - også selvom de stadig er 30% frosne - og jeg har lokket barnet til at se Løvernes Konge i stedet for Paw Patrol, så det har været en succes. 

Vejret har været forrygende, så vi har også kørt ud på tur. Og så har jeg gået dobbelt så mange ture med hundene, som jeg plejer - for Esther er i løbetid, så jeg kan kun holde styr på én ad gangen. Det er exceptionelt dårlig timing, at de skal holdes adskilt hele tiden, men jeg klager bestemt ikke over al den friske luft. Min søster mobber mig altid, når jeg ævler om det smukke lys over skov og fjord, men for mig er det en helt uvurderlig energiindsprøjtning. Nu skal min far bare blive helt rask, så vi kan hygge os alle sammen. 

ain't no other way to make a reason

Puh, jeg er lidt bagud, synes jeg! I er blevet lovet indlæg om både chips og mere jule-LEGO, ligesom det snart er tid til en TV-serieopsamling igen - men det bliver ikke i dag, hvor jeg opsummerer lidt fra den sidste uges tid; selvfølgelig med én altoverskyggende begivenhed:

- I tirsdags blev jeg moster til endnu en lille pige, og det var en emotionel omgang, selvom jeg sad aaalt for langt væk fra Aalborg da det skete ("gik hvileløst rundt" er måske en bedre betegnelse for det - jeg sad ikke ret meget ned!) Jeg har truffet en dårlig beslutning, for jeg skal først til Nordjylland og besøge dem på lørdag, hvilket føles som flere år lige nu. 

- Det er heldigt, at jeg er helt okay med julen i år, for der er godt nok julestemning en masse på mit arbejde. Der er julemus- og rotter i alle afskygninger, og forskerne leverer solide mængder slik og kager til at forsøde vores sidste arbejdsdage. Det er et lille plaster på såret, efter vores planlagte julefrokost i fredags (forståeligt nok) blev aflyst.  

- Jeg har svensk på hjernen. Godt nok har jeg arbejdet sammen med min svenske kollega i snart fem måneder, men det viser sig (sjovt nok) at svensk også er et sprog præget af dialekter, og jeg har åbenbart meget svært ved at forstå folk fra Stockholm-området. Heldigvis er hun helt utroligt sød (og har svært ved at forstå mig, når jeg mumler noget på jysk), så vi griner meget af vores sproglige udfordringer. 

- Til gengæld har jeg lært, at man i Sverige spiser en prinsesstårta med masser af flødeskum, creme, hindbær og marcipan når man har fødselsdag. Det lærte jeg i mandags klokken ni om morgenen, hvor vi også fejrede med slik og cola. Så var ugen ligesom i gang, og jeg er fan.