Firestarter fra 1980 er en af de Stephen King-romaner, jeg var allergladest for som ung. Jeg var betaget af idéen om en lille pige, der telepatisk kunne sætte ild til ting, men ved denne genlæsning er jeg efterladt med en lidt flad fornemmelse af at have læst en ikke særligt interessant thriller. Persongalleriet er helt klart romanens stærke side, men det retfærdiggør ikke de svimlende 567 sider. Jeg er ellers normalt glad for Kings lange fortællinger; her er det bare som om siderne fyldes med lidt for mange ligegyldigheder, og sidehistorierne er ikke interessante nok til at bære den megen plads de får. Hovedpersonerne - den lille pige Charlie McGee og hendes far Andy - besidder ligesom mange andre af forfatterens karakterer overnaturlige kræfter, og romanens omdrejningspunkt er deres flugt fra og tilfangetagen af den CIA-lignende organisation 'The Shop', der ønsker at studere - og destruere - resultatet af det eksperiment, de selv satte i gang år tilbage.
Altså et meget lovende udgangspunkt, og det er da også ind imellem en meget spændende historie, der bare skulle have været halvt så lang. Den minder også lidt for meget om noget, man har hørt før - og bedre - fra Kings egen hånd; Charlie er i virkeligheden ikke så langt fra den noget mere uhyggelige Carrie, der satte ild til ting seks år tidligere. Charlie er dog noget yngre, og hendes indre kamp for at kunne kontrollere sine kræfter er til tider ganske hjerteskærende. Men alt i alt var det ikke et positivt gensyn med Firestarter; Stephen King har dog så overdrevet mange udgivelser bag sig, at det er svært at undgå et par enkelte smuttere - og Firestarter er desuden en favoritbog blandt mange constant readers; altså trofaste King-fans, så måske er det bare mig der er galt på den.
Ligesom jeg havde glædet mig til at genlæse Firestarter, havde jeg virkelig også set frem til at skulle gense filmatiseringen fra 1984, som jeg huskede som værende et lille mesterværk med en meget ung Drew Barrymore i en pragtpræstation. Mine krav til en film er muligvis vokset en smule siden trettenårsalderen, men jeg kan nu alligevel ikke forstå, at jeg var så meget ved siden af. Filmen er forfærdelig! Den er helt sindssyg firseragtig på den dårlige måde; Heather Locklear spiller moderen og ødelægger alt det gode ved forældrenes fine kærlighedshistorie, ligesom Martin Sheen som leder af The Shop også er svær at abstrahere fra. Drew Barrymore er sød, men jeg kan bedre lide hende i Cat's Eye, en anden King-produktion. Samtlige roller er frygteligt karikerede, men filmen skal trods alt have et par point for underholdningsværdien.
Som bonusinfo kan jeg fortælle, at der tilsyneladende er en ny tv-serie på vej, der handler om den nu voksne Charlie, der sammen med andre unge med magiske kræfter skal bekæmpe The Shop, der er mere kontrollerende og uhyggelig end nogensinde. Det lyder heller ikke fantastisk, men mon ikke jeg ser det alligevel - jeg skal nok melde tilbage, hvis serien mod forventning skulle være noget værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar