Anden historie i Four Past Midnight er Secret Window, Secret Garden, der måske ikke helt overraskende handler om en mandlig forfatter fra Maine - det er vel omkring hver femte af Kings bøger, der har sådan en karakter i en af hovedrollerne. Mort Rainey er en interessant én af slagsen; en forsmået forfatter, der efter at have fundet konen i seng med en anden mand har søgt tilflugt i sit sommerhus ved søen. Som om han ikke har problemer nok, bliver han snart opsøgt af manden Shooter, der er helt overbevist om, at Mort har kopieret en af hans historier.Det er faktisk lidt uhyggeligt, for Shooter tror virkelig selv, at han har ret - og så er det svært at overbevise folk om det modsatte. Den modbydelige fremmede slår endda Morts kat ihjel for at understrege situationens alvor, og jeg hader vold mod dyr så meget, at det påvirkede hele historien. Herfra spreder uhyggen sig, og novellen følger Mort ind i en slags sindssyge, hvor det bliver sværere og sværere at skelne mellem virkelighed og fiktion.
Filmen er et eksempel på et af de sjældne tilfælde, hvor filmatiseringen er bedre end sit litterære forlæg, men med Johnny Depp og John Turturro i hovedrollerne er det også svært at gå rigtig galt i byen. Deres tilstedeværelse gør altså lige en god historie en tand bedre. Langt hen af vejen er filmen også novellen ganske tro, selv ned til de mindste detaljer om, at Mort finder en pakke L&M og en pose gamle Doritos i sin skrivebordsskuffe. (Uhmn, Doritos). Johnny Depp er god til langsomt at blive mere og mere forvirret og til at tale meget med sig selv, og Turturro er oprigtigt skræmmende som den ubehagelige Shooter; 'You stole my story!' Her er det en hund og ikke en kat, der må lade livet, men det bliver det altså ikke bedre af. Plottwistet i novelle og film er det samme, men filmens slutning overstråler til gengæld totalt novellens lidt skuffende og svage slutning. En ganske hæderlig, og lidt atypisk, Stephen King-filmatisering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar