(UDGIVET JUNI 2016)
Efter jeg begyndte at gå mere kronologisk til værks i min Stephen King-læsning, generede det mig, at jeg ikke havde novellen Rage stående i min samling. Det er en af de allerførste historier, Stephen King har skrevet (under synonymet Richard Bachman), men grundet dens noget problematiske fremstilling - der nærmer sig glorificering - af et skoleskyderi, bliver den ikke længere trykt. Hele fire gerningsmænd i skoleskyderier i firserne og halvfemserne havde en kopi af bogen på sig, og efter den sidste hændelse med otte dødsofre i 1997, bad Stephen King selv om at tage historien ud af Bachman-samlingen og lade den gå ud af produktion.
Efter jeg begyndte at gå mere kronologisk til værks i min Stephen King-læsning, generede det mig, at jeg ikke havde novellen Rage stående i min samling. Det er en af de allerførste historier, Stephen King har skrevet (under synonymet Richard Bachman), men grundet dens noget problematiske fremstilling - der nærmer sig glorificering - af et skoleskyderi, bliver den ikke længere trykt. Hele fire gerningsmænd i skoleskyderier i firserne og halvfemserne havde en kopi af bogen på sig, og efter den sidste hændelse med otte dødsofre i 1997, bad Stephen King selv om at tage historien ud af Bachman-samlingen og lade den gå ud af produktion.
Det er ikke noget stort tab, for historien er ekstremt urealistisk og egentlig ikke særligt velskrevet. Den handler om den unge Charlie Decker, der skyder sin matematiklærer og holder resten af klassen som gidsler i timevis, imens han fortæller dem lange, pinefulde historier fra sin opvækst. Jeg forstår egentlig godt, hvorfor nogle ensomme, unge sjæle har fundet støtte og håb i historien, for det lykkes Charlie Decker at påføre næsten hele klassen en ekstrem omgang Stockholm Syndrome, og får dem til at fortælle dybt personlige ting fra deres egne og hinandens liv. På mig virker det bare ekstremt utroværdigt, og selvom der skal være plads til lidt store armbevægelser fra en ung forfatter, er Rage bare ikke en særlig god historie.
I min jagt på en udgave af Rage, faldt jeg i øvrigt over en hjemmeside, der havde de helt rigtige udgaver af de Stephen King-bøger, jeg stadig manglede. (Og et par stykker eller fem, som jeg havde i andre, forkerte udgaver...) Siden udgivelsen af Duma Key i 2008 har jeg samlet på hardbacks, men næsten alle de ældre bøger har jeg nu fået skrabet sammen i regnbueserien. Det gør mit lille samlerhjerte ganske lykkeligt.
Der sker i det hele taget ret meget i Stephen King-universet i øjeblikket. Den sidste roman i Bill Hodges-trilogien, End of Watch, udkom tidligere på måneden. Den første, Mr. Mercedes, bliver lavet til en tv-serie med Brendan Gleeson i rollen som Bill Hodges (godt valg), men desværre må de finde en ny skuespiller til rollen som The Mercedes Killer, da den unge Anton Yelchin omkom i en ulykke i sidste uge. (Det er faktisk lidt bizart. Han blev klemt mod en mur af sin bil - og i serien ville han have spillet en karakter, der netop pløjer folk ned med en bil...)
Og så er der for alvor gang i The Dark Tower-projektet. Jeg er så spændt på at se det endelige resultat, for bøgerne er virkelig noget helt særligt. Jeg skrev lidt om den for fem år siden, men det yder slet ikke den episke fortælling retfærdighed, og svarer til at beskrive hele Ringenes Herre-universet i to, korte afsnit. Der er sat (nye) navne på mange af rollerne til den nye film, og jeg var jublende lykkelig, da jeg så Matthew McConaughey på rollelisten, for ham har jeg lært at elske, og jeg var sikker på, at han skulle spille hovedrollen Roland. Men det skal han ikke - det skal Idris Elba nemlig. Og nu bevæger jeg mig ud på gyngende grund, for det er svært at forklare kort til nogen, der ikke har læst bøgerne, men racespørgsmålet spiller faktisk en stor rolle i historien, og jeg har lidt svært ved at se, hvordan de vil komme omkring det med en sort skuespiller i rollen som Roland. Han er dog en fremragende skuespiller, så interessant skal det nok blive uanset hvad, og jeg glæder mig til februar næste år!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar