EYES OF THE DRAGON

(UDGIVET APRIL 2017)

Jeg har så mange fine, ulæste bøger stående på hylden, men jeg er kommet til at gå i gang med at genlæse Stephen Kings Dark Tower-serie, fordi den første film kommer til sommer, og jeg er SÅ spændt. Jeg har skrevet forsvindende lidt om Kings fantastiske mesterværk tidligere, og selvom den anbefaling utvivlsomt kræver en opdatering snarest, prioriterer jeg stadig at anbefale de bøger, jeg endnu ikke har skrevet om. De næste par romaner, jeg kommer til at skrive om herinde, har dog stadig rødder til Dark Tower-universet, for udover de syv officielle romaner, er der et hav af henvisninger, tråde, hints og karaktergengangere i andre King-værker, hvilket er noget af det, jeg elsker allermest ved Stephen King. Og ved denne gennemlæsning af The Dark Tower snupper jeg også lige de fem-seks vigtigste, relaterede romaner med. Man kan sagtens læse serien alene, men skulle man have lyst til et lille 2017-projekt, findes der en god suggested reading order-liste lige her.

Således kan dagens fantasyroman, The Eyes of the Dragon fra 1984, også sagtens stå alene, men er samtidig en introduktion til en af de primære antagonister i The Dark Tower-serien, nemlig troldmanden Flagg (der bliver spillet af Matthew McConaughey i den kommende film). The Eyes of the Dragon var en af de første Stephen King-romaner min far gav mig lov til at læse (efter jeg havde plaget i årevis), og bogen er da også ret let tilgængelig med en tydelig eventyr-vibe over sig. Dog tilsat en god mængde sex og blod - det ville ikke være Stephen King uden, selvom bogen nu er lidt atypisk King, og bestemt ikke sætter tonen for serien i samme univers. Vi får historien serveret af en fortæller, der meget vel kunne være Stephen King selv (nu bliver det lidt meta), og det er et fint lille touch på fortællingen.

Som sagt er der ret meget eventyr over historien. Den foregår i kongeriget Delain, hvor kongen bliver forgiftet, og den ene af hans to sønner bliver fundet skyldig og indespærret i et tårn. Handlingen er til tider lettere forudsigelig, men det gør ikke så meget, for det hele bliver eksekveret ganske stilsikkert. Her er troldmænd, prinsesser, slotte og (alt for få) drager, og det er en ganske underholdende historie, som man dog nok lige skal være i humør til. Jeg var meget glad for gensynet; både fordi det er en vigtig brik i Dark Tower-universet, men også fordi den sendte mig direkte tilbage til min læsekrog bag en sofa (...) hos min bedstemor. Det er en uventet og velkommen bonus ved dette genlæsningsprojekt, at jeg kan huske, hvor jeg læste mange af bøgerne første gang.

Som en lille krølle på historien om The Eyes of the Dragon kan nævnes, at bogen fik en ret dårlig modtagelse fra fansene, der ikke var glade for hverken straight up fantasy - eller hvad de kaldte børnelitteratur. Det inspirerede Stephen King til at skrive Misery, hvor en sindssyg fan som bekendt kidnappede og torturerede sin yndlingsforfatter indtil han skrev om det, hun gerne ville have. I love that guy so much.