now believe that magic works

Jeg har været en hurtig tur i Nordjylland i weekenden til min nieces fire-års fødselsdag, og det var meget tiltrængt og dejligt at se min familie igen. Jeg prøvede ihærdigt på ikke at købe alt for mange gaver til min niece, men det er virkelig svært at begrænse sig, når et helt nyt marked pludselig åbner sig for én. Vi har spillet pruttespil med Onkel Reje og bygget en fin julepingvin, men det var nok i virkeligheden spirografen (jeg måtte selv lige google navnet) til en femmer fra Søstrene Grene, der imponerede mest. 

Til min fødselsdag i foråret forærede min søster mig billetter til "The Magical Music of Harry Potter", og i går havde vi en helt forrygende søsterdag med tapas på Caféministeriet og efterfølgende koncert. Vi vidste ikke helt, hvad vi gik ind til, men det var en både sjov, smuk og rørende oplevelse, og det var helt specielt at høre musikken fra et af mine favorituniverser fremført af et symfoniorkester. 

Offentlig transport er praktisk talt ikke-eksisterende hos min søster (bevares, jeg kan tage med skolebussen til Aabybro klokken seks og syv om morgenen, det må da være rigeligt), og det gælder om at tage imod et lift, når man kan - så jeg havde lidt ekstra tid i lufthavnen inden jeg skulle flyve hjem i eftermiddags. På trods af Jyllands-Posten og Faxe Kondi frem for Politiken og Coca Cola var det faktisk en ganske rar pause i en tom, solbeskinnet lounge med udsigt over lufthavn og fjord, og på den efterfølgende flyvetur sank jeg helt ned i sædet og beundrede skyerne. Udover den åbenlyse fordel ved den forkortede rejsetid, nyder jeg hver gang også godt af selve flyveturen, der på både banal og bogstavelig vis får mig til at se tingene lidt fra oven og komme tættere på lyset. 

he had the moves to save the day

Jeg har faktisk aldrig været den helt store Disney-fan; det er de færreste af filmene, jeg har set mere end én gang - og det er kun Løvernes Konge, jeg har det helt særlige, nostalgiske forhold til. Jeg kan godt lide dem, men det er andre tegnefilm som Valhalla, Silver Fang og Nisselægen David, der dominerede min barndom. Og jeg er faktisk lidt usikker på, om jeg nogensinde har set Disneys Peter Plys. Bøgerne husker jeg lidt bedre (jeg har altid været gladest for Æsel), men der har været meget andet, der har gjort mere indtryk på mig. Jeg var dog ikke et øjeblik i tvivl om jeg skulle eje LEGO-sættet, for jeg er vild med at bygge træer og glad for kraftige farver, og 899,- er en helt rimelig pris. 

Sættet er lanceret med 18+ anbefaling, hvilket måske er lidt unødvendigt - men samtidig et dejligt signal til, at man er mere end velkommen til at bygge med som voksennørd. Jeg er helt betaget af Peter Plys' udfoldelige hus, og det er virkelig elegant bygget ind i det flotte træ. Karaktererne er super nuttede, og jeg synes overordnet at det er lykkedes godt med at konvertere dem til LEGO-figurer, selvom jeg synes Peter Plys skulle have haft kortere ben - han ser slet ikke chubby ud, og det er synd. Men Tigerdyret og Æsel er helt fantastiske, og det var en god løsning at lave sidstnævnte som ét helt, unikt element, frem for at prøve med eksisterende klodser - det kan også blive for søgt. 

De klare, lyse farver trækker helt klart også op for mig. Taget på huset er charmerende, og både træet og skovbunden er klædt i lysegrønt, ligesom selve træstammen er bygget op af lysere elementer, end der normalt bruges til LEGO-træer. Bier, snegle, svampe og en nuttet mariehøne fuldender skovhyggen, og der hygges videre inde i huset, der er spækket med referencer fra bøgerne. Det var en virkelig behagelig byggeoplevelse, og jeg er glad for at have sættet i min samling. 

and agree on the same wares

 

Jeg prøver at få gjort nogle af de ting, der gør mig glad, og selvom overskuddet ikke helt er til timelange venindeaftaler, kan jeg næsten altid lokkes en tur i vandet. Det er ikke sådan rigtig koldt endnu, men det passer mig nu ganske fint. 

Det meste af min energi er den sidste tid gået med at stresse over stuen, som jeg nævnte tidligere. Det er måske ikke SÅ underligt - når man bor på bare 65 m², betyder det trods alt ret meget, at det største rum ikke kan bruges i flere uger. Vores første håndværker brændte os i øvrigt også af - han "havde ikke lige et CVR-nummer", men ved et sandt mirakel kunne en anden træde til i hans sted, så vi blev ikke yderligere forsinkede. Han ordnede væggene; i weekenden malede min mand og jeg (jeg er panel- og karmekspert), og i dag er der blevet lagt gulv. Nu mangler vi bare listerne, og så kan vi snart rykke ind i en lys og indbydende stue - jeg har drømt om et andet gulv i samtlige tretten år, jeg har boet her, så det krævede fejring med kage og cola i eftermiddags.

I går tog vi et smut i IKEA, hvilket normalt er en af mine favoritbeskæftigelser, men på min mands hadeliste. Meget sigende for min generelle tilstand kunne jeg dog næsten ikke overskue det i går, og SÅ sjovt er det heller ikke at tage 150S sammen med resten af byen - men min mand er heldigvis gået all-in på lejlighedsprojektet, så hans smittende entusiasme kombineret med shoppingudløst dopamin gjorde det til en virkelig hyggelig eftermiddag. 

and I'm not sadder for seeing it come

Jeg har snakket med min læge - det gav ikke rigtigt mening at vente en hel uge, eftersom jeg har grædt minimum én gang om dagen de sidste fem dage; har heftige tvangstanker OG er begyndt at vågne midt om natten uden at kunne falde i søvn igen. Yay! Det er svært at sætte ord på hvad der foregår i mit hoved, og det er en bizar oplevelse at være opmærksom på, at man gradvist får det værre - uden umiddelbart at kunne gøre noget ved det. Det er efterhånden også så velkendt en følelse for mig, at den næsten er forventet på denne tid af året - hvilket på en eller anden måde gør det en lille smule nemmere at acceptere og forstå. Jeg finder stor genkendelse og en underlig glæde i de mange, mange depressions-memes jeg falder over på nettet, men det betyder ikke, at jeg tager let på det.  

Jeg kan mærke, at det ikke er helt så nemt for mig at skrive om mit mentale helbred som det var engang. Og jeg ved ikke helt, hvor skoen trykker, for jeg er egentlig ret okay med at sige det højt og lægge både navn og ansigt til, men jeg tror det handler om, at det altid er nemmest at fortælle om, når man er "på den anden side". Men faktum er, at jeg har OCD, dystymi og tendens til depressioner - og det bliver jeg nok ved med at have. Og sådan er det! Det betyder ikke, at jeg aldrig er glad eller aldrig har det godt. Jeg har læst et fremragende essay af Anna Borges, der meget præcist sætter ord på mange af mine følelser, men jeg må lige advare - selvom jeg egentlig finder det ret optimistisk, kan det måske godt være hård læsning for nogle.  

watch your feet for cracks in the pavement

 

Happy Halloween! Eller, det var det i hvert fald for et par dage siden, men som med så meget andet i øjeblikket halter jeg også lidt bagefter på dén front. Og så var der noget helt lavpraktisk med at få taget billeder i noget, der bare mindede om dagslys, for der er da godt nok blevet slukket for solen nu. Men jeg er rigtig glad for min Halloween-ugle, der også gemmer på en uhyggelig, nuttet hemmelighed i bunden, så den får lov til at stå fremme lidt endnu. Det er vel teknisk set også bare en ugle. Og så fik jeg endelig klædt træet i efterårsfarver! 

Ellers har jeg det lidt bare sådan her - igen. Jeg har oprigtig svært ved at vurdere om jeg reagerer naturligt på, at der foregår ALT muligt omkring mig i et afsindigt tempo, eller om jeg lige bør svinge forbi min læge og få sat min medicindosis lidt op. Jeg hælder til det sidste, men jeg giver det lige en uges tid mere, for jeg har lige fået afklaring på en af de ting, der har stresset mig ekstremt den sidste uge - lejligheden ovenover blev nemlig sat til salg, og vi har 14 dage til at beslutte os for, om vi skal rykke op under taget. Og jeg har faktisk gået og ventet på det - for jeg er nok lidt ekstra støjfølsom, og jeg tror jeg kunne finde ro i at bo øverst oppe. Det ville dog koste os omkring 150.000 kr. at rykke op til bedre lys og lyd - men til et meget mindre køkken og badeværelse. Argh! Men en frelsende engel kom ind fra siden - vores søde underbo i stueplan drømmer også om altan, så hun vil meget gerne flytte længere op - og om hun så skulle holde fest hver weekend, er det stadig en helt anden støj end en (ellers meget sød og hensynsfuld) familie på fire. Så vi får stadig håndværkerbesøg i næste uge (hvilket også stresser lidt), og lige om lidt er vores stue både nymalet og med nyt gulv og ny sofa. Det har også kun taget halvandet års tid! Hurra!