Da Stephen King i 2009 annoncerede endnu et mastodontværk på over tusind sider blev jeg ganske ekstatisk, for det er hans lange værker, jeg holder allermest af. The Dark Tower-serien er et fantasy-mesterværk på højde med Ringenes Herre, og The Stand er for mig noget af det allerbedste inden for den vidtfavnende genre, der er postapokalyptisk litteratur. King begyndte at skrive på Under The Dome allerede i firserne, så det er en fortælling der har været længe i støbeskeen, og med plads til adskillelige tilretninger undervejs. Men inden jeg skruer jeres forventninger højere op (oh, who am I kidding), må jeg hellere sige, at den desværre ikke levede op til mine forventninger; heller ikke ved denne anden gennemlæsning. Jeg sætter selvfølgelig altid pris på at kunne tilbringe lidt længere tid i Kings univers, men denne gang føltes det forlængede ophold bare en smule unødvendigt, for Under The Dome er en historie, der kunne fortælles mere elegant og stringent på den halve plads.
Den lille søvndyssende flække Chester's Mill vågner med et brag, da en gigantisk osteklokke pludselig opstår ud af det blå og omkranser hele byen. Det er et spændende og klaustrofobisk udgangspunkt der næsten fik mig til at tilgive, at byens indbyggere i bogens indledning virkede særdeles karikerede og uinteressante. Hovedpersonen Dale Barbara kaldes for det meste bare Barbie, og selvom jeg burde kunne abstrahere fra det, irriterer det mig bare helt grænseløst. Historien forbliver hæsblæsende og udfolder sig eksplosivt på de første mange sider, ...hvorefter den næsten går i stå. Jeg fremhæver næsten altid Kings enormt gode karakteropbygning, selvom hans mere plotorienterede romaner bestemt også er gode, men denne gang synes jeg at han prøver at gabe over lidt for meget. Resultatet er nogle flade og ligegyldige karakterer i en relativt spændende historie, der bare bliver strukket over aaaalt for mange sider.
Det er bestemt interessant at opleve, hvordan mennesker reagerer i en krisesituation, og den manglende kontakt med omverdenen giver grund til ekstra panik. Der er bare lidt for mange uinteressante sidehistorier, der flytter fokus fra plottet. Slutningen er også noget svag, og det er en skam, at man ikke bliver belønnet efter den lange gennemlæsning.
Hvor bogen trods alt er ganske hæderlig, er tv-serien en decideret skændsel. Jeg havde ellers moderate forventninger, selvom tidligere erfaringer har vist mig, at jeg skal være varsom med at forvente mig for meget af King-adaptioner. Tredje sæson starter snart i USA, og jeg følger trofast med, selvom jeg virkelig ofte har lyst til at slukke. Stephen King selv har været med til at skrive - sammen med Brian K. Vaughan, manden bag Y, the Last Man - en af mine nye favorit-graphic novels; og Niels Arden Oplev instruerede faktisk første afsnit. Alle muligheder er altså til stede for at skabe noget rigtig godt, men de misbruger dem på det groveste, og skaber noget der langt fra er godt nok til at virke troværdigt (men prøver på det), men som heller ikke er overdrevet nok til at være underholdende.
De sidehistorier, der i romanen bare var ligegyldige, bliver i serien kørt helt af sporet og er vanvittigt urealistiske. Jeg kan sagtens acceptere en kæmpestor osteklokke over en lille by, men jeg kan ikke gå med på eksempelvis idéen om en pludseligt opstået, kæmpestort anlagt og velbesøgt fight club i en gammel fabriksbygning - i en by med (i bogen) under to tusind indbyggere. Karaktererne bliver i serien om muligt endnu mere karikerede, selvom det er meget sjovt at se Breaking Bads Dean Norris spille superskurken Big Jim. Teenageskuespillerne er ret irriterende og overspiller totalt, og det er helt skørt at se Junior være... lækker, når han nu i bogen er ubetinget usympatisk uden forsonende karaktertræk overhovedet.
I bogen strækker hændelsesforløbet sig over en uge, men i serien er der nu gået... lang tid. Jeg kan ikke huske hvor længe, og jeg gider helt ærligt ikke undersøge det. Selvom indbyggerne er totalt afskåret fra omverdenen, bliver der løbende introduceret vigtige, nye karakterer, der 'havde gemt sig i skoven', 'boede på den anden side af søen', eller bare dukkede op uden videre forklaring. Og så bliver jeg bare lidt træt. Slutningen er også blevet ændret, men eftersom jeg ikke var vild med den originale, er det ikke en af de mange, mange ting, der går mig på ved serien. Jeg skal se sæson tre, men jeg ser ikke frem til det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar