SONG OF SUSANNAH

(UDGIVET OKTOBER 2018)

Song of Susannah er den sjette af de syv Dark Tower-bøger, og den er desværre langt fra de tre forriges forrygende høje niveau. Historien er mest af alt et mellemspil mellem den gode Wolves of the Calla og den hæsblæsende afslutning, så alle de store begivenheder er naturligt nok gemt til sidste bog, men Susannahs historie er en vigtig brik i det samlede puslespil, der er The Dark Tower, og jeg forstår godt, hvorfor der skulle dedikeres en hel bog til den - den er bare ikke lige så god som de andre. Min anbefaling er lidt spoiler-heavy.

Efter lidt af en cliffhanger i sidste roman bliver vores ka-tet splittet op, og Susannah flygter til New York under indflydelse af dæmonen Mia, så hun kan føde dennes søn. Det er en lidt for stor spoiler at forklare hvordan og med hvem Susannah oprindeligt blev gravid (klart seriens største stretch) - og hvilken rolle sønnen Mordred kommer til at spille, men fødslen på en restaurant (The Dixie Pig!) proppet med vampyrer, can-toi og taheen-folk er interessant nok i sig selv. Jake, Father Callahan og Oy følger efter hende til New York, og det bliver også blot optakten til et episk showdown i sidste bog, der igen illustrerer Kings talent for actionsekvenser.

Roland og Eddie rejser til Maine for ad omveje at redde en rose, der står på en byggeplads midt på Manhattan, og de får sig også lige en sludder med Stephen King i 1977. Det er SÅ meta, og jeg ELSKER det - men det er virkelig noget, der deler vandene blandt læserne. Stephen King spiller en stor rolle i de sidste to bøger i Dark Tower-serien, og selvom han anerkender, at Roland og hans ka-tet er karakterer, siger han ikke på noget tidspunkt, at de er decideret fiktion - og der er selvfølgelig samtidigt mere på spil; andre kræfter, måske den gudelignende 'Gan', der har fået King til at skrive om Rolands rejse mod tårnet. Bogen slutter med adskillige cliffhangere, og det er umuligt ikke at fortsætte med den syvende og sidste bog The Dark Tower med det samme. Det er dog lidt for tydeligt, at King har skrevet de sidste tre bøger i én køre, og så er det sjældent godt at være den midterste.

Song of Susannah er - selvfølgelig - Susannahs historie, men for mig er bogens - og seriens - bedste karakter Oy. Oy er Jakes lille furry ven, en billy-bumbler, der er en slags vaskebjørn/hundehybrid, og selvom jeg altid bliver glad for firebenede følgesvende, har Oy stjålet mit hjerte mest af alle. Jeg elsker scenerne med ham og Jake, som han kalder 'Ake - han kan nemlig tale, og er noget mere intelligent end den normale hund. King beskriver deres forhold så godt, og bogens første scene er så rørende, da de to unge venner indser, at deres veje må skilles. Oy græder! Jeg har grædt mange tårer i løbet af mine ture til The Dark Tower, men de fleste er faldet over og med Oy.

Jeg må også fremhæve beskrivelsen af det postapokalyptiske landskab Thunderclap, westernbyen Fedic, hvis indbyggere er døde af The Red Death mere end tusind år forinden, og det middelalderlige slot Discordia midt i byen. Det er en foruroligende fremmed blanding af elementer, vi ellers kender så godt, og det er meget virkningsfuldt. Vi får også meget mere at vide om mytologien bag The Dark Tower, de seks beams der støtter det, og de tolv guardians, der står ved enden af hver beam. Vores egen verden er nu heller ikke kedelig - det er virkelig syret at se Roland og Eddie navigere rundt i et søvndyssende område af Maine, der bliver vendt på den anden ende af gunslingernes ankomst.

Sidst i bogen er en udgave af Kings 'dagbog' fra 1977 til 1999, hvor han skriver om idéer til kommende bøger, og hvordan han kun kan skrive på The Dark Tower, når han hører ka kalde. Han blev hypnotiseret af Roland under deres møde, og denne har bedt ham skrive mange historier, der alle skal have en forbindelse til The Dark Tower. Det er lidt on the nose, men også virkelig underholdende, og et slags ultimativt easter-egg for alle Kings constant readers. Det er dog ikke nok til at redde hele bogen, der klart er seriens svageste, desværre.

Heldigvis får serien oprejsning i sidste bog, The Dark Tower. Den følger der også snart en anmeldelse af, men i går hentede jeg Elevation på posthuset - Kings spritnye, korte roman, der foregår i Castle Rock - og den skal jeg lige have fortæret først.