ELEVATION

(UDGIVET DECEMBER 2018)

Sidst i oktober udkom 'Elevation' af Stephen King - en udgivelse af den størrelse, jeg aldrig helt ved, hvad jeg skal kalde på dansk; en lang novelle eller en kort roman? Elevation er en lille bog med stor skrift på de 146 sider, og det tager kun en eftermiddag at genbesøge Kings fiktive by Castle Rock, der i år er blevet kendt af et større publikum efter Hulus serie af samme navn. Efter første, hurtige gennemlæsning var jeg mest af alt lidt undervældet, og jeg følte egentlig, at historien skulle have været inkluderet i en fremtidig novellesamling i stedet, men efter en grundigere læsning forstår jeg godt beslutningen om at lade historien stå alene. (Så fik man også lejlighed til at lave en virkelig flot forside og smække tegninger af nuttede hunde forrest i bogen, samt fine illustrationer til hvert kapitel af Mark Edward Geyer.) Det er en jordnær fortælling, der handler om en (medgivet, meget bizar) terminal sygdom, om accept af døden og om at gøre verden til et lidt bedre sted, inden man skal herfra, og jeg er glad for at jeg snuppede den anden gennemlæsning med det samme, for dér gjorde historien for alvor indtryk på mig.

Hovedpersonen i Elevation er den midaldrende Scott Carey, der er begyndt at tabe sig - dog uden at gennemgå de synlige, fysiske forandringer, der oftest følger med et vægttab. Der er også andre mystiske omstændigheder omkring vægttabet - det går virkelig stærkt, og så vejer Scott det samme både med og uden sit tøj på. Han ved godt, at den er gal, og han betror sig til sin ven og læge, Bob Ellis, der selvfølgelig straks vil henvise ham til yderligere undersøgelser, men Scott ønsker ikke at bruge resten af sit liv som forsøgskanin, så han lever med sin bizarre lidelse i stilhed. Bob stiller mange af de spørgsmål, man sidder med som læser, og hans tilstedeværelse og skepsis gør fortællingen både realistisk og vedkommende. Elevation kan ses som en spejlfortælling af Kings tidligere roman 'Thinner', der på samme måde handler om et uforklarligt vægttab - men hos en mand, der i modsætning til Scott bestemt ikke accepterer sin skæbne. (Den vil jeg også gerne snart genlæse og anmelde - men next up er min all-time favorit Pet Sematary.)

Til at starte med er Scott faktisk ikke så påvirket af sin sygdom, og historiens første lille konflikt udspiller sig i stedet mellem Scott og hans naboer; et lesbisk par med et par hunde, der lidt for ofte skider i Scotts have. Efter et indledende skænderi med den noget usympatiske Deidre, går det dog op for Scott, at parret er i større problemer - byen Castle Rock er IKKE klar til et gift, homoseksuelt par og deres nyåbnede vegetarrestaurant. Scott vil ikke finde sig i fordomme og forskelsbehandling, og han dedikerer resten af sit liv til at hjælpe parret. Her kommer 71-årige King faretruende tæt på noget white male-privilege, men jeg vil stædigt holde fast i, at han skriver ud fra den verden, han kender - og så håber jeg, at der bliver kigget på intentionen bag. Han slipper godt fra det i mine øjne; Deidre vil overhovedet ikke ynkes eller have hjælp, og det er en ganske nuanceret beskrivelse af et helt almindeligt, gift par - hun er ikke et glorificeret symbol på den perfekte, likeable homo. Scott er respektfuld, men tålmodigt insisterende i sit forslag om et væddemål, der udmønter sig i en middag og et tæt venskab.

Jeg vil ikke afsløre, hvordan historien udvikler sig, men den sidste del af den lille bog er noget af det smukkeste, jeg længe har læst. Det er store, tunge emner om accept og erkendelse af døden, men i en let og opløftende (ikke overfladisk) tone, der står i direkte modsætning til bogens anden søsterfortælling - Revival fra 2014, der havde nogle meget dystre og skræmmende beskrivelser af døden og efterlivet. I mine King-facebook-grupper spøger folk lidt nervøst med, om King måske selv er blevet ramt af sygdom, og om Elevation er et slags tidligt farvel, men det håber jeg virkelig ikke, for han skriver bedre end nogensinde.

King er på de 146 sider mere politisk, end han har været meget længe. Der er stikpiller til det aktuelle, forfærdelige politiske klima i USA og til den globale opvarmning, og historien føles skræmmende vedkommende. King skriver om USA anno 2018, og i denne fortælling er konteksten mere relevant end nogensinde. Han har constant readers med alle mulige forskellige politiske præferencer - vores kære rundviser Stu fra Bangor er Trump-voter - men han lefler bestemt ikke for nogen i Elevation. Det hjælper selvfølgelig nok at være enig med manden, men er man det, kan jeg også virkelig anbefale at følge Kings Twitter, hvor han ret ofte langer ud efter Trump.

Til sidst et par afsluttende kommentarer (og endnu en t-shirt med King-motiv - jeg må virkelig snart få lavet det indlæg med hele min pinligt store samling):

- Det bliver nørdet nu, men jeg forstår ikke rigtigt mytologien om Castle Rock. Serien af samme navn slipper ret godt afsted med at forklare, at der findes flere planer og parallelverdener, hvorfor byen godt kan eksistere efter dens totale ødelæggelse i Needful Things, men jeg forstår ikke, hvordan der i Elevation kan optræde et punkband ved navn "Pennywise & The Clowns", hvis Castle Rock befinder sig i samme univers som Derry og hændelserne i "It" - så virker det i hvert fald som et lidt for makabert navn. (Men okay. Marilyn Manson er en af mine yndlingskunstnere.)

- Hver gang jeg tænker på Elevation, har jeg U2-nummeret af samme navn på hjernen i flere timer efter. Det er virkelig ikke rart.