(UDGIVET SEPTEMBER 2020)
Min blog kan jo på ingen måde siges at være anonym, men det var nu alligevel ikke min plan at plastre mit ansigt over den i tide og utide. Jeg er dog samtidig så tilpas nørdet, at jeg har en uimodståelig trang for at fremvise alle mine t-shirts med Stephen King-motiv, som jeg de sidste par år har købt og fået af den fantastiske lille webshop ka-tet19. (Det er på ingen måde en betalt reklame, de aner ikke - og er nok også ret ligeglade med - at jeg har en lillebitte, dansksproget blog). Jeg tør næsten ikke fortælle, hvor mange forskellige jeg har, men alene på bloggen er der nu 41 designs, og jeg har muligvis stadig femten-tyve endnu ikke fremviste t-shirts liggende i skuffen, ahem. Og derfor synes jeg, at det i dag er på tide med en stor anbefaling af min yndlingswebshop, for jeg er (tydeligvis) virkelig imponeret af de fede t-shirts, og i dag er det Stephen Kings fødselsdag.

Jeg opdagede ka-tet19 for tre år siden, da jeg hørte skaberen Matthew Kellick fortælle om sin vision i et afsnit af en af mine yndlingspodcasts, The Stephen King Cast. Matt er naturligvis også en constant reader, og i modsætning til de fleste andre fabrikanter derude, har han rent faktisk licens til at bruge King-designs på sine t-shirts, hvilket er et kæmpe plus i sig selv. Ka-tet19 donerer også noget af overskuddet til Kings Haven Foundation, der støtter freelance-kunstnere, der ikke længere kan arbejde som følge af sygdom eller ulykke, hvilket også må siges at være meget sympatisk. Men vigtigst af alt er motiverne - jeg er vild med de subtile referencer, der sjældent afslører, at jeg går rundt i en Stephen King-t-shirt (den sidste tid er de forskellige designs måske blevet lidt mere... kommercielle, men jeg er stadig kæmpe fan). Den lille webshop har efterhånden vokset sig ganske stor, og Matt har nu flere ansatte, men han er stadig rigtig god til at svare på mails om både indkøb og nørderi. Til min store glæde sender han også oftest en ekstra t-shirt med til mig når jeg bestiller, og således er min samling efterhånden pinligt stor. Hvis man -som flertallet - ikke synes specifikke King-referencer er specielt interessante, kan man forhåbentlig grine lidt af mine mange akavede poseringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar