Timingen for Stephen Kings nyeste udgivelse er næsten lidt uhyggelig. De fire lange noveller har alle lige et touch af noget undergangsstemning, og selvom King selv flere gange har sagt, at Covid19 IKKE er ligesom Captain Trips - den laboratorieskabte influenza, der slog 99% af jordens befolkning ihjel i The Stand - er der mange der føler, at de lever i en Stephen King-historie lige nu. Men okay, karakteren fra Greg Stillson fra The Dead Zone (skrevet i 1979) ER ret beset Donald Trump, så King kan et eller andet med at forudsige horrible begivenheder i verdenshistorien.
Stephen King er dog blevet noget mere positiv på sine gamle dage. Det er måske et paradoksalt udsagn at komme med, når historierne som altid handler om brutale mord, død og ødelæggelse, men i hans seneste udgivelser har det været meget tydeligt at han også har en underlæggende tro på det gode i mennesket. I sidste års The Institute var det lige ved at blive for meget af det gode, men i If It Bleeds genbesøger han mange af sine tidligere idéer, locations og tematikker med en slags omvendt fortegn, og fælles for dem alle er erkendelsen af, at der findes så mange ting, vi som mennesker ikke har kontrol over, og lykken findes ved at leve i nuet og sætte pris på det, man har. Titelhistorien If It Bleeds er noget længere end de andre og er en reel fortsættelse til Mr. Mercedes-trilogien og The Outsider, så den taler jeg om til sidst i denne anbefaling.
For det ER bestemt en anbefaling. De tre kortere historier hedder "Mr. Harrigan's Phone", "The Life of Chuck" og "Rat", og det er en omgang old school, klassisk King, der virker velkendt uden at være kedelig. Fælles for dem alle er, at hændelserne snildt kunne være beskrevet i Kings tidligere, brutale novellesamlinger fra firserne - men at karaktererne nu træffer nogle andre valg, der ikke efterlader én med en dårlig smag i munden. Sidste gang King udgav en samling med fire historier, var det "Full Dark, No Stars", der som titlen antyder var voldsomt mørk, brutal og deprimerende, mens det i "If It Bleeds" nærmest virker som om, at King er ved at slutte fred med tanken om, at vi alle skal dø - og især at han selv skal. Efter min smag er der en snert af en lidt for sentimental tone over enkelte passager, men nu er jeg også en relativt kynisk constant reader, der godt kan lide når det bliver rigtig mørkt. I de tilfælde har jeg heldigvis stadig hans søn Joe Hill.
For det ER bestemt en anbefaling. De tre kortere historier hedder "Mr. Harrigan's Phone", "The Life of Chuck" og "Rat", og det er en omgang old school, klassisk King, der virker velkendt uden at være kedelig. Fælles for dem alle er, at hændelserne snildt kunne være beskrevet i Kings tidligere, brutale novellesamlinger fra firserne - men at karaktererne nu træffer nogle andre valg, der ikke efterlader én med en dårlig smag i munden. Sidste gang King udgav en samling med fire historier, var det "Full Dark, No Stars", der som titlen antyder var voldsomt mørk, brutal og deprimerende, mens det i "If It Bleeds" nærmest virker som om, at King er ved at slutte fred med tanken om, at vi alle skal dø - og især at han selv skal. Efter min smag er der en snert af en lidt for sentimental tone over enkelte passager, men nu er jeg også en relativt kynisk constant reader, der godt kan lide når det bliver rigtig mørkt. I de tilfælde har jeg heldigvis stadig hans søn Joe Hill.
Mr. Harrigan's Phone handler om den unge Craig, der får et fritidsjob hos den ældre, pensionerede millionær Mr. Harrigan. Craig vander blomster og læser bøger op for Mr. Harrigan - og den konstellation af ung dreng/pensioneret eneboer har King benyttet flere gange før; blandt andet i Low Men in Yellow Coats og Apt Pupil. I 2020 er det dog en udfordring at beskrive et sådant forhold neutralt, og King får også lige skudt ind, at Craigs far er opmærksom på uhensigtsmæssige berøringer og lignende. Det er både lidt pudsigt og lidt trist, at det er nødvendigt. Craig forærer Mr. Harrigan en iPhone, som han bliver så glad for, at Craig giver ham den med i kisten, da Mr. Harrigan dør - og så ER det jo en Stephen King-historie, så det kræver ikke en Ph.D. i raketvidenskab at regne ud, hvor fortællingen bevæger sig hen. Men det gør ikke noget, at historien er simpel, for den var stadig en fornøjelse at læse, og det er tydeligt, at King fletter nogle af sine egne overvejelser om døden ind. (lille spoiler) Jeg forventede længe en heftig konsekvens eller straf til Craig for at eksperimentere med de mørke kræfter, men historien minder mere om Gwendy's Button Box, hvor hovedpersonen også bliver forsøgt lokket i fordærv, men ender med at vælge den "rigtige", gode og lyse løsning. (Og det er måske alligevel en lille smule skuffende for mig - jeg forstår godt, at teknologien er det virkelige spøgelse, og alt det der, men alligevel.)
The Life of Chuck er efter første gennemlæsning min favorit af de fire i samlingen. Jeg nød i øvrigt godt af ikke at vide noget om historien overhovedet før jeg læste den - det tip er hermed videregivet. Det er egentlig tre separate historier, der i meget forskellige fortællestile fortæller om bogholderen Chucks liv og tidlige død - den starter fra slutningen, hvor 39-årige Chuck dør af en hjernetumor, og den slutter i Chucks barndom - og så handler den om SÅ meget mere end det. Det er nemlig også en dommedagsnovelle, der er skræmmende aktuel; den første sætning lyder sådan her: "The day Morty Anderson first saw the billboard was just before the internet finally went down for good", og så er jeg jo øjeblikkeligt fanget. En af karakterne er en lærer, der prøver at finde motivationen for at lære sine elever om retstavning og matematik imens verden er ved at gå under, og det er virkeligt stærke billeder, King maler for os i "The Life of Chuck".
(Spoiler Life of Chuck). I et noget overraskende - og godt! - twist, viser det sig, at hele den verden, der er ramt af dommedagsstemning og som til sidst går under, i virkeligheden befinder sig i Chucks hoved, og derfor dør med ham. Det er ikke en original idé, at hvert menneske indeholder hele universer, men det er virkelig smukt beskrevet her, selvom King måske ikke kommer helt i mål. Det er dog umuligt ikke at tænke lidt videre efter den sidste side, og jeg blev faktisk noget ramt ved tanken om, at når Stephen King selv dør, vil alle hans karakterer dø med ham. Historien er fuld af eksistentielle betragtninger, og især det midterste akt er skrevet ud fra tanken om, at ingen får en lykkelig slutning (fordi vi alle skal dø) - så derfor er det endnu vigtigere at gribe fast i de glade og lykkelige øjeblikke der opstår i vores hverdag. Det er især godt at blive mindet om i disse tider. I contain multitudes!
Samlingens sidste historie er den korte, simple "Rat", der for alvor føles som en King -greatest hits, og jeg ELSKER det. Her er alle ingredienserne til en grusom horrorhistorie; en plaget forfatter bliver fanget af et voldsomt uvejr i sin lille hytte ved en sø i det nordlige Maine, og får snart besøg af en kæk rotte, der tilbyder ham en lettere suspekt byttehandel. Igen er selve historien ikke så nyskabende, men den er eminent velskrevet og med tilpas mange variationer til, at man alligevel bliver overrasket over dens udvikling; og så er det bare en fornøjelse at se King tackle isoleret forfatter-temaet igen-igen. I disse dage var det en helt særlig passage, der gjorde størst indtryk på mig - på en provianteringstur til den nærmeste tankstation kan vores hovedperson ikke få sig selv til at sige nej til at give hånd til den tydeligt syge, uhygiejniske ekspedient, og denne eksponering og efterfølgende smitte og sygdom, var næsten det mest uhyggelige i hele samlingen. (lille spoiler) Historien minder i virkeligheden meget om den ekstremt kyniske "Fair Extension" fra Full Dark, No Stars, men igen skinner positivismen igennem i "Rat", og vores forfatterkarakter fortryder voldsomt sin byttehandel med den djævelske rotte, der måske, måske-ikke var ægte. Det er en forrygende beskrivelse af den proces, kunstnere ofte kan gennemgå når de støder på en blokering - hvor næsten alt er op til forhandling i forsøget på endelig at blive færdig med den bog, sang, maleri eller design, og hvor optaget - nærmest manisk - man kan blive i forløbet.
(Spoiler Life of Chuck). I et noget overraskende - og godt! - twist, viser det sig, at hele den verden, der er ramt af dommedagsstemning og som til sidst går under, i virkeligheden befinder sig i Chucks hoved, og derfor dør med ham. Det er ikke en original idé, at hvert menneske indeholder hele universer, men det er virkelig smukt beskrevet her, selvom King måske ikke kommer helt i mål. Det er dog umuligt ikke at tænke lidt videre efter den sidste side, og jeg blev faktisk noget ramt ved tanken om, at når Stephen King selv dør, vil alle hans karakterer dø med ham. Historien er fuld af eksistentielle betragtninger, og især det midterste akt er skrevet ud fra tanken om, at ingen får en lykkelig slutning (fordi vi alle skal dø) - så derfor er det endnu vigtigere at gribe fast i de glade og lykkelige øjeblikke der opstår i vores hverdag. Det er især godt at blive mindet om i disse tider. I contain multitudes!
Samlingens sidste historie er den korte, simple "Rat", der for alvor føles som en King -greatest hits, og jeg ELSKER det. Her er alle ingredienserne til en grusom horrorhistorie; en plaget forfatter bliver fanget af et voldsomt uvejr i sin lille hytte ved en sø i det nordlige Maine, og får snart besøg af en kæk rotte, der tilbyder ham en lettere suspekt byttehandel. Igen er selve historien ikke så nyskabende, men den er eminent velskrevet og med tilpas mange variationer til, at man alligevel bliver overrasket over dens udvikling; og så er det bare en fornøjelse at se King tackle isoleret forfatter-temaet igen-igen. I disse dage var det en helt særlig passage, der gjorde størst indtryk på mig - på en provianteringstur til den nærmeste tankstation kan vores hovedperson ikke få sig selv til at sige nej til at give hånd til den tydeligt syge, uhygiejniske ekspedient, og denne eksponering og efterfølgende smitte og sygdom, var næsten det mest uhyggelige i hele samlingen. (lille spoiler) Historien minder i virkeligheden meget om den ekstremt kyniske "Fair Extension" fra Full Dark, No Stars, men igen skinner positivismen igennem i "Rat", og vores forfatterkarakter fortryder voldsomt sin byttehandel med den djævelske rotte, der måske, måske-ikke var ægte. Det er en forrygende beskrivelse af den proces, kunstnere ofte kan gennemgå når de støder på en blokering - hvor næsten alt er op til forhandling i forsøget på endelig at blive færdig med den bog, sang, maleri eller design, og hvor optaget - nærmest manisk - man kan blive i forløbet.
If It Bleeds er samlingens næstsidste historie, og med afstand den længste; kun lige akkurat for kort til at blive klassificeret som en egentlig roman. Hovedpersonen er den velkendte og elskede Holly Gibney, som vi først stiftede bekendtskab med som Bill Hodges' usikre sidekick i Mr. Mercedes-trilogien, og som senere var ekstremt badass i den efterfølgende The Outsider, hvor hendes rationelle tilgang til det uforklarlige var enormt forfriskende. Jeg har været kæmpe fan af karakteren fra dag ét - hun har OCD, og jeg er åbenbart relativt nem at imponere, når jeg ser mennesker med OCD blive korrekt portrætteret i populærkulturen. HBOs version af The Outsider har fået resten af verden til også at elske Holly, men selvom jeg også er meget glad for Cynthia Erivos udgave, er hun tydeligvis den mere klassiske autist, der er socialt akavet på en helt anden måde end den oprindelige Holly, og det er en skam.
Jeg deler ikke rigtig Kings fascination for detektivhistorier, og denne nye "Outsider" er for mig også kun moderat interessant (men det er perfekt timing for en eventuel anden sæson på HBO), men også i denne historie er der fokus på de menneskelige relationer, der beskrives med en kærlighed og ømhed, der flere gange rørte mig dybt. Holly er også en af Kings egne favoritkarakterer, og de små tegn på udvikling i hendes personlighed gjorde mig underligt glad - det er småting, men jeg sætter stor pris på passager som denne: "Tell me about your creature", Dan says, leaning further forward. Although it once would have been difficult for Holly not to do what people asked her to do - almost impossible - she shakes her head." Jeg er næsten sikker på, at vi ikke har set det sidste til Holly, og det gør mig ikke det mindste - selvom jeg egentlig ikke er stor fan af de historier, hun optræder i.
Denne samling har været et tiltrængt kram - med bid - i en underlig tid. Det har virket trygt og velkendt, og lidt som at have besøg af en gammel ven. Jeg ved godt, at det ikke er alle, der deler min lettere overdrevne interesse i King, men "If It Bleeds" kan jeg anbefale til de fleste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar