CHIPS - 2012

(UDGIVET APRIL 2012)

Jeg anser en af mine vigtigste opgaver her i livet for at være en løbende test af de chips, der er at finde på det danske marked (og det udenlandske, når jeg er på ferie). Derfor var jeg naturligvis nødt til at smage tre varianter af de nye Tjips (og jeg har vist endda en fjerde smag til gode), og sjældent har jeg smagt chips så lækre. Den med balsamico og havsalt er en mildere udgave af salt&vinegar-chipsen, som sammen med de der klamme, lune baconfætre er de eneste chips jeg IKKE bryder mig om, så jeg var lidt spændt. OK, der var også lige de der Mojito-chips fra Lays, der var liiiidt underlige... Men her blev jeg mødt af en en herlig blanding af surt, sødt og salt - og de er allerede blevet nogle af mine nye favoritter. Og så er de ikke engang de bedste af dem! Dem med ost og rødløg har vundet mit hjerte, og jeg har slet ikke haft lyst til at spise andre siden. Jeg har ikke for vane at spise dip til mine chips, men det sker i sjældne tilfælde (som dette), og Tjipsene er også ret fantastiske med dip. Sourcream og chili-varianten var dog ikke imponerende - heller ikke decideret dårlig, bare en smule kedelig.

Der danner sig efterhånden et uhyggeligt klart mønster i min chipsespisning. Kims ER bare de bedste. Min evindelige, uovertrufne nummer ét er den helt klassiske, grønne pose med sourcream&onion-smagen. Og jeg, der meget sjældent kan se det sjove i reklamer, smiler bredt til Jørgen, hver gang han er på skærmen for at fortælle om "dippe-dippe-dippe-dip". Selvom det virker sådan, er dette indlæg altså ikke sponseret. Men jeg stiller mig gerne til rådighed som testperson i fremtiden, og jeg modtager også gerne gratis chips! Jeg må være en af deres bedste kunder. Suk.

(UDGIVET SEPTEMBER 2012)

Hermed det sidste Polen-relaterede indlæg i denne omgang, men til gengæld et vigtigt et af slagsen. Ingen udlandsrejse uden en grundig efterprøvning af deres udvalg af chips, og her ligger Polen virkelig i top. Tyskland skuffer mig meget på chipsefronten, Spanien er nogenlunde, men ikke overbevisende, men Polen er overraskende nok på niveau med Danmark. Deres champignonchips er nogle af de bedste chips, jeg nogensinde har smagt. De var helt sublime, og kostede naturligvis kun syv-otte kroner. Simon prøvede chipsene med kebabsmag og var ret begejstret - jeg var en smule mere tøvende, men de var altså også fantastiske. De smager lidt ligesom Kims Bølgechips (tror jeg de hedder - engang hed de vist kyllingechips?) - dem, der kommer i en rød og hvid pose, der er lidt mindre end de andre. Ikke afbildedet er tilgengæld også de dårligste chips, jeg nogensinde har smagt - en art ostepops, der smagte sødt af karamel - jeg får kuldegysninger bare ved tanken. Heidi købte dem ved en fejl, og ingen af os kunne spise mere end et par stykker.