Dette indlæg er dedikeret til en af mine allerbedste faste læsere Carina, der selv lige har læst The Gunslinger som sin allerførste Stephen King-bog(?), hvilket er SÅ vildt. Det motiverede mig til endelig at færdiggøre min anbefaling, så tak for det!
(UDGIVER JUNI 2020)
Jeg føler at jeg gentager mig selv, men de sidste par år har det været helt vildt at være Constant Reader. Alene sidste år udkom den solide The Institute-roman; vi fik hele fire filmatiseringer i den lunkne Pet Sematary, den gode It: Chapter 2, den besynderlige In The Tall Grass og den fremragende Doctor Sleep, og såmænd også anden sæson af Castle Rock, tredje sæson af Mr. Mercedes og en episode i den nye Creepshow-installation. 2020 har budt på den solide tv-serie over The Outsider, og novellesamlingen 'If It Bleeds' var også virkeligt god. Og som om det ikke var nok, har jeg sideløbende været på endnu en tur mod det mørke tårn med Roland og resten af hans ka-tet. Jeg har tidligere - for NI år siden - skrevet (kort) om The Dark Tower her, ligesom links til mere dybdegående anmeldelser af bog V, VI og VII kan findes her, men jeg har længe følt, at jeg skylder en ordentlig introduktion til Stephen Kings episke fantasy-saga, der startede i 1982 med den - i sideantal - beskedne The Gunslinger.
Jeg føler at jeg gentager mig selv, men de sidste par år har det været helt vildt at være Constant Reader. Alene sidste år udkom den solide The Institute-roman; vi fik hele fire filmatiseringer i den lunkne Pet Sematary, den gode It: Chapter 2, den besynderlige In The Tall Grass og den fremragende Doctor Sleep, og såmænd også anden sæson af Castle Rock, tredje sæson af Mr. Mercedes og en episode i den nye Creepshow-installation. 2020 har budt på den solide tv-serie over The Outsider, og novellesamlingen 'If It Bleeds' var også virkeligt god. Og som om det ikke var nok, har jeg sideløbende været på endnu en tur mod det mørke tårn med Roland og resten af hans ka-tet. Jeg har tidligere - for NI år siden - skrevet (kort) om The Dark Tower her, ligesom links til mere dybdegående anmeldelser af bog V, VI og VII kan findes her, men jeg har længe følt, at jeg skylder en ordentlig introduktion til Stephen Kings episke fantasy-saga, der startede i 1982 med den - i sideantal - beskedne The Gunslinger.
Min fars udgaver af de forskellige bøger i The Dark Tower har fanget mit blik på mine forældres omfattende bogreol siden jeg var helt lille. Jeg har kigget på - og gyst over - Michael Whelans illustrationer længe inden jeg første gang læste The Gunslinger, og de ikoniske billeder er printet på min nethinde nu - også fordi jeg nu har fået motiverne på et par t-shirts fra altid awesome ka-tet19. Det enorme værk begynder med den ikoniske åbningslinje: "The man in black fled across the desert, and the gunslinger followed", der alene er nok til at give mig lyst til at genlæse serien, og de første par sider er en spændende og dragende åbning, der straks giver lyst til mere.
... men herfra bliver det virkelig svært at anbefale The Gunslinger. Det er efterhånden blevet en af de King-udgivelser, jeg holder allermest af, men den allerførste gang var vores antihelt Roland Deschain et noget krævende bekendtskab, og romanens 300 sider kan helt ærligt godt være lidt svære at komme igennem. Teksten er tydeligvis skrevet af en ung, lettere prætentiøs King, der syrer ud med kunstneriske beskrivelser af postapokalyptiske ødemarker (yes!), spring i tid og en noget abstrakt fortællestil. Ved første gennemlæsning kan det være en udfordring overhovedet at finde hoved og hale i handlingen, og jeg er lidt ærgerlig over, at King sætter sine læsere på sådan en prøve allerede i introduktionen til The Dark Tower-universet.
... men herfra bliver det virkelig svært at anbefale The Gunslinger. Det er efterhånden blevet en af de King-udgivelser, jeg holder allermest af, men den allerførste gang var vores antihelt Roland Deschain et noget krævende bekendtskab, og romanens 300 sider kan helt ærligt godt være lidt svære at komme igennem. Teksten er tydeligvis skrevet af en ung, lettere prætentiøs King, der syrer ud med kunstneriske beskrivelser af postapokalyptiske ødemarker (yes!), spring i tid og en noget abstrakt fortællestil. Ved første gennemlæsning kan det være en udfordring overhovedet at finde hoved og hale i handlingen, og jeg er lidt ærgerlig over, at King sætter sine læsere på sådan en prøve allerede i introduktionen til The Dark Tower-universet.
Det er på den ene side helt umuligt, men samtidig helt simpelt at koge The Dark Tower ned til få linjers resumé - alle syv (en halv) installationer handler om Roland Deschain og hans besættelse om at nå The Dark Tower; en mytisk konstruktion, der er samlingspunktet for alle universer og holder dem på plads i forhold til hinanden. Rolands verden er meget lig vores - hvis vi da levede i en postapokalyptisk western med magiske elementer, og i The Gunslinger foregår det meste af handlingen i en ørken. Roland er på vej mod tårnet, men også på jagt efter sin ærkefjende The Man in Black (aka. Randall Flagg, Walter o'Dim og flere andre) der også er en gammel kending for constant readers.
Unge Jake Chambers har også sin første optræden i bøgerne, og selvom han og Rolands forhold i den første bog er så underligt distanceret, bliver jeg stadig lige varm om hjertet hver gang de mødes. Jake er det første medlem af Rolands ka-tet, og den eneste der bliver introduceret allerede i The Gunslinger. Deres historie udvikler sig dramatisk, og uanset hvor svært det kan være at følge med i handlingen, er det næsten umuligt ikke at blive påvirket af romanens klimaks. Jeg kan forestille mig, at man ikke nødvendigvis har mod på at læse videre i serien, men det bliver kun bedre herfra (man skal dog lige igennem The Drawing of the Three, der også kan være lidt af en udfordring) - og hvis man nu allerede har kæmpet sig igennem The Gunslinger, må man ikke snyde sig selv for resten af fortællingen, der er det hele værd. Jeg synes den er fremragende, men jeg er også noget farvet.
(SPOILERS - for hele The Dark Tower-serien - SPOILERS)
Det er selvfølgelig en helt anden oplevelse at læse The Gunslinger anden gang, når man har været vidne til Rolands helt forfærdelige skæbne i toppen af tårnet, hvor han ender med at blive trukket ind af en dør, der fører ham tilbage til ørkenen på jagt efter The Man in Black. For mig er det kuldegysfremkaldende, at serien slutter på samme måde som den starter, og jeg formår alligevel at håbe på et andet udfald, hver gang jeg læser bøgerne. Det er hjerteskærende at se Roland lade Jake falde i døden, for udover det åbenlyst forfærdelige ved situationen, ved man, hvor stor betydning det får senere hen. Og så er det interessant at læse de nøgterne første beskrivelser af Roland, når man er kommet til at kende ham så meget bedre igennem de otte bøger - og jeg holder mere og mere af ham for hver gang. Hvis du har læst så langt, har du ikke brug for min anbefaling, men jeg kommer med den alligevel; anden gennemlæsning af The Gunslinger efterlader et helt andet indtryk end den første.
Det er selvfølgelig en helt anden oplevelse at læse The Gunslinger anden gang, når man har været vidne til Rolands helt forfærdelige skæbne i toppen af tårnet, hvor han ender med at blive trukket ind af en dør, der fører ham tilbage til ørkenen på jagt efter The Man in Black. For mig er det kuldegysfremkaldende, at serien slutter på samme måde som den starter, og jeg formår alligevel at håbe på et andet udfald, hver gang jeg læser bøgerne. Det er hjerteskærende at se Roland lade Jake falde i døden, for udover det åbenlyst forfærdelige ved situationen, ved man, hvor stor betydning det får senere hen. Og så er det interessant at læse de nøgterne første beskrivelser af Roland, når man er kommet til at kende ham så meget bedre igennem de otte bøger - og jeg holder mere og mere af ham for hver gang. Hvis du har læst så langt, har du ikke brug for min anbefaling, men jeg kommer med den alligevel; anden gennemlæsning af The Gunslinger efterlader et helt andet indtryk end den første.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar