(UDGIVET JANUAR 2021)
I går fik jeg endelig krydset endnu en Thomas Dambo-trold af på min liste, da min veninde og jeg besøgte fine Ivan Evigvår på vores meget tiltrængte - for både krop og sind - gåtur i det kolde, klare vejr. Jeg har ikke haft nogle aftaler siden nytår udover en enkelt varm kakao-date med en kollega, og jeg savner sådan at se mine veninder. Heldigvis kunne det løses med en fridag for mit vedkommende og en pause fra eksamenslæsningen for min faste trolde-makker, og så gik vi en tur i Sydhavnen ved Stejlepladsen - et virkelig dejligt område, der lige straks forsvinder, når der skal bygges boliger, som ingen almindelige mennesker har råd til at betale. Ivan var en sød, tyk lille trold, og jeg ville gerne have taget mange flere billeder af ham og de skønne omgivelser, men som man måske kan fornemme på disse tre, var det kun mit frontkamera på telefonen der virkede. Jeg må vende tilbage en anden gang - jeg får i hvert fald brug for flere gåture i solskin og godt selskab, hvis jeg skal bevare optimismen i hverdagens elendighed.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar