THE WIND THROUGH THE KEYHOLE

(UDGIVET JULI 2012)

Den nyeste Stephen King, The Wind Through The Keyhole, er en historie i en historie i en historie. Rammehistorien har mine gamle venner fra Dark Tower-serien i hovedrollerne, og det er et virkelig dejligt gensyn. Handlingen foregår mellem bog nummer tre og fire i serien, og her sker ikke noget banebrydende eller afslørende for dem, der ikke har læst serien endnu. Roland og slænget må søge ly for en storm, og de fordriver tiden ved at lytte til Rolands beretninger om sidst, han måtte søge ly for en storm- en såkaldt Starkblast - hvor han fortalte en ung knægt en historie - der er bogens længste. Lidt forvirrende, og måske en anelse unødvendigt, men intertekstuelle referencer er altid et hit i min bog, så det er jeg villig til at lade passere.

Desværre er historien bare ikke ret god. Bevares, man får hurtigt sympati for den unge Tim, der bor alene med sin mor i en lille by i skovkanten, for The Covenant Man kommer hvert år og kræver urimeligt høje skatter af de stakkels fattige mennesker. Her er også drager, mystiske væsener og magi, men det er ikke rigtigt nok. Der er godt nok 323 sider i min hardback-udgave, men der står ikke ret meget på hver side, og med tanke på Kings forkærlighed for lange romaner er det underligt, at han ikke har ladet historien udfolde sig lidt mere.