Ingen udlandstur uden anmeldelse af mindst én pose chips - og denne gang er jeg gået all-in og har udelukkende for jeres skyld smagt på seks forskellige polske chipsevarianter. Den første var et sikkert valg - Lay's med forårsløg og ost på en tyk og bølget chip - og den skuffede da heller ikke. Måske i virkeligheden testens bedste, hvis jeg nu skal vælge en vinder. Er ikke den store dip-elsker normalt, men lige den her ville også være rigtig god med lidt snasket dyppelse. 8/10 pringlesrør.
Sidste års allerbedste polske chips - og en kandidat til en plads på min all-time-favourites -var dem med champignonsmag. Både min kæreste og jeg har drømt om dem adskillige gange siden, og set frem til det øjeblik, hvor vi igen kunne fylde vores grådige munde med den syndige gudespise, men ak! De har ikke været til at finde overhovedet. Og tro mig, vi har kigget. Måske var det bare en limited edition, der var fremme sidste år; måske er de taget ud af sortimentet. Det var meget, meget trist, og i ren desperation forsøgte vi os med en anden variant fra samme mærke. Med salt og smør. Smør! Det lyder som en god idé, men det er det ikke. De blev helt klamme i det, og smagte lidt som om de var for gamle og harske. 2/10 pringlesrør.
Den næste pose på chipsebordet var endnu en Lay's-variant (umiddelbart det mest populære chipsemærke i Polen, stærkt efterfulgt af Lorenz/Crunchips). Indpakningen antyder, at man skal regne med en virkelig heftig omgang wasabismerte, men 'stærke chips' er meget sjældent rigtig stærke når det kommer til stykket, så jeg forventede ikke noget særligt. Men whoa, her er en pose, der holder hvad den lover! Chipsen vokser sig næsten større i munden på én, og lige når man ikke kan holde det ud mere, holder de op med at ætse sig ind i ens bløde mundhule. Altså - ret perfekt, hvis man er til stærke ting. Det er jeg, men jeg er ikke så meget til wasabi, så jeg kan kun give dem 6/10 pringlesrør - men min kæreste gav dem topkarakter, og senere spurgte en af mine venner mig også om jeg var stødt på dem, så de er allerede lidt legendariske.
Kebab- og løgchipsene smagte vi også sidste år, og de ER altså bare bedre end de ser ud til. Sidste år beskrev jeg dem som værende lidt i stil med Kims Bølgechips, der jo altid er gode, og den beskrivelse holder jeg mig til. De smager ikke ulækkert af kunstigt kød eller hvad man ellers kunne frygte, og de smager i hvert fald overhovedet ikke af kebab. 7/10 pringlesrør.
Den sidste pose Lay's var lidt et sikkert valg - FOR sikkert, for jeg havde ikke lige bemærket, at det var med præcis de samme ingredienser som første pose, nemlig forårsløg og ost. Google Translate forsøgte at bilde mig ind, at det havde noget med en grøn pære at gøre(?), men jeg vælger altså at stole på min sunde fornuft og kigge på billedet. Eneste forskel fra første pose var altså chipsen selv - denne gang den 'sunde' variant, der er blevet bagt i ovnen i stedet for at blive stegt i olie. Jeg er ikke helt vild med tanken om, at de helt ens chips er blevet formet af en klam kartoffeldej i stedet for at være skiver skåret af en kartoffel, og det trækker ned. 6/10 pringlesrør.
Den sidste pose blev købt på tankstationen ved vores hotel ret sent natten mellem lørdag og søndag. Vi var lidt berusede, meget sultne (og hende bag disken forstod ikke min venindes diverse forsøg på at bestille en gang pomfritter - altså ikke fordi min veninde var fuld, men fordi tankpasserpigen ikke talte et ord engelsk.), og min kæreste mente, at denne variant ville være lige i skabet, når vi vågnede dagen efter med tømmermænd. Det var den ikke... Denne gang kom den kunstige kødsmag frem, og toppet med en alt for kraftig 'texansk sovs' ala Big Tasty var det turens klammeste chips, og den eneste pose vi ikke spiste op. 2/10 pringlesrør. (De var dog stadig bedre end de søde, ulækre, karamelagtige chips, som min veninde kom til at købe sidste år...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar