TV-SERIER 2018 PT. I

(UDGIVET SEPTEMBER 2018)

Siden sidste år har det været planen, at jeg hvert halve år vil lave en række indlæg om de sæsoner af tv-serier, jeg har set i perioden, men tiden er simpelthen løbet fra mig, og nu er vi allerede i august. Selvom jeg i år har brugt lidt mere tid på bøger, tegneserier og podcasts, forudser jeg nu stadigvæk at jeg når op på en betydelig mængde serier ved årets udgang, så nu kommer alligevel - lidt forsinket - et par indlæg med en liste over mine sete tv-serier i årets første måneder. (En serie som The Handmaid's Tale sluttede f.eks. først i juli, og kommer derfor først med i næste omgang - og så mangler jeg stadig at se flere sæsoner af nogle rigtig gode serier, der ellers helt sikkert ville figurere højt på listen, men The Americans, The X-Files, Atlanta og New Girl må blive omtalt senere).

13. The Simpsons sæson 29

Jeg har vist sagt det flere gange før, men jeg har ofte overvejet at stoppe med at se The Simpsons. Det er helt utroligt, at næste sæson bliver nummer 30, og det er et imponerende flot run, men måske er det også ved at være tid til at stoppe. Det er tydeligt, at der stadig er en overflod af gode idéer, men måske er vores gule venner fra Springfield ikke længere måden at formidle dem på for innovative Matt Groening. Jeg er dog completist to the core, så det er overhovedet ikke realistisk, at jeg ikke ser The Simpsons til ende - og der var da heldigvis også små højdepunkter blandt de 21 afsnit. Det var overraskende nok ikke afsnittet 'Throw Grampa from the Dane', hvor hele familien ellers besøger Danmark, men det var desværre en tam og ligegyldig affære, der kun bragte et par enkelte genkendelsessmil over mine læber. Jeg glæder mig til gengæld til at kaste mig over Disenchantment - Matt Groenings nyeste projekt.

12. Modern Family sæson 9

Ligesom The Simpsons er Modern Family et andet eksempel på en serie, der efterhånden kører en anelse i tomgang. Jeg har igen været moderat godt underholdt af Pritchett-Dunphy-Tucker-familiens eskapader, men børnene er snart så store, at det ikke rigtig giver mening at fortsætte, og den tiende sæson bliver da også den sidste. Jeg håber, at serien formår at vende tilbage til tonen fra de bedste sæsoner, for Modern Family fortjener at slutte på toppen, da det til tider har været et virkelig underholdende og skarpt komediedrama.

11. Westworld sæson 2

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne placere Westworld højere på listen, men anden sæson skuffer mig desværre lige så meget som den første. Til det budget og med de skuespillere forventer jeg mig mere, for jeg bliver aldrig rigtig investeret i karakterernes skæbne, selvom serien ellers forsøger at spille på de store følelser. Den er stadig sindssygt flot, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det scenery og de penge kunne være brugt bedre i en tv-serie-adaption af The Dark Tower. Denne krydsning af western og science fiction er stadig sært dragende, men Westworld når aldrig helt i mål.

10. American Dad sæson 15

Femten sæsoner er også en god mængde for en animationsserie som American Dad, men den bliver jeg til gengæld aldrig rigtig træt af. Den opnår ikke længere en topplacering på mine lister, men herhjemme ser vi stadig glædeligt afsnittene om Smith-familien, der kommer ud for flere og mere ekstreme absurditeter som tiden går. Bedste afsnit i denne sæson var nummer seks - '(You Gotta) Strike For Your Right', hvor familien ser Breaking Bad baglæns og finder spor i en vild skattejagt - især Francine føler sig spirituelt forbundet med serieskaber Vince Pelican, som hun kalder ham. American Dad står stadig stærkt femten sæsoner inde.

9. The Expanse sæson 3

The Expanse blev faktisk cancelled efter denne sæson, men er siden blevet samlet op igen af Amazon Video. Jeg synes nu egentlig de tre sæsoner har været nok i sig selv, selvom tredje sæson dog bestemt efterlader rum til videre udforskning, men lige nu får jeg mine sci-fi-behov opfyldt bedre af Star Trek: Discovery, som figurerer længere oppe af listen. Det var dog et meget rart gensyn med crewet på Rocinante, der i denne sæson har stået ansigt til ansigt med en overmagt, der kan udslette 1300 solsystemer på et øjeblik. No biggie.

8. Channel Zero sæson 3

Sent sidste år opdagede jeg til min store glæde den amerikanske horror-antologi Channel Zero, og efter to gode sæsoner var det i februar allerede tid til den tredje, Butcher's Block, der bygger på Kerry Hammonds Search and Rescue Woods. Og den skuffer bestemt ikke - det er svært at sammenligne de tre sæsoner, da de er så forskellige, og i modsætning til en anden af mine favorit-antologiserier American Horror Story, er der ikke gengangere bag skuespillerne, ligesom instruktørerne også skifter hver sæson. Tredje sæson er instrueret af Arkasha Stevenson og handler om de to søstre Alice og Zoe, der kæmper med begyndende psykisk sygdom, og det er sindssygt (undskyld) skræmmende.

Jeg har læst flere steder, at portrætteringen er en overvældende og præcis beskrivelse af den følelse, nogle mennesker med skizofreni kan have, og jeg håber derfor ikke, at serien bliver opfattet som stigmatiserende - det modsatte har i hvert fald været intentionen fra både skuespillere og instruktørs side. Der er da også meget andet at fokusere på i Butcher's Block - blandt andet en kannibalistisk familie og en gigantisk trappe midt i skoven. Jeg har igen været virkelig godt underholdt, og kan bestemt anbefale Channel Zero.

7. Star Trek Discovery sæson 1

Før jeg mødte min kæreste, var jeg ikke ret interesseret i sci-fi. Jeg havde heller ikke som sådan noget imod det; jeg havde bare så travlt med næsten alle andre genrer, at jeg ikke havde overskud til at dykke aktivt ned i endnu et meget omfattende univers. Vi startede blødt ud med at se Star Wars, og siden er jeg egentlig blevet ret glad for sci-fi i film og tv-serier. Star Trek har dog virket liiige nørdet og uoverskueligt nok, men da endnu en gren af familien brød frem sidste år, var den alligevel for lovende til at jeg kunne lade den være. Den er skabt af Alex Kurtzman og Bryan Fuller, hvor sidstnævnte også står bag Dead Like Me, Pushing Daisies, Hannibal og American Gods, hvilket gør ham til en af mine klare favoritter. Derudover ses Sonequa Martin-Green (Sasha fra The Walking Dead) i en af hovedrollerne, ligesom serien også byder på et gensyn med Doug Jones, der er den vildeste skuespiller når det kommer til creature-roller; det er ham fra The Shape of Water, Pan's Labyrinth og Hellboy, og her er han meget overbevisende som Commander Saru. Det har været en fed første sæson, og mens vi venter på den næste, har vi faktisk kastet os over Star Trek: TNG herhjemme... Resistance is futile!

6. Ash vs. Evil Dead sæson 3

Bruce Campbell fyrer den af i en hidtil uhørt grad i tredje sæson af Ash vs. Evil Dead, der desværre også bliver den sidste, da serien er blevet cancelled efter et brag af en afslutning og en frustrerende cliffhanger. Efter tre Evil Dead-film, adskillige videospil og tre sæsoner er det åbenbart blevet tid til at pensionere Ash Williams, og selvom jeg er noget ærgerlig over ikke at få mere Ash, er jeg glad for, at serien stopper på toppen. Det har været et forrygende ridt med Ash, Pablo og Kelly og deres kamp mod utallige, utænkelige dæmoner, og det skyldes kun det ellers stærke felt, at den ikke ender længere oppe på listen. 

5. Portlandia sæson 8

Den næste serie på listen er også kørt over skærmen for sidste gang, men Portlandia nåede at få hele otte, flotte sæsoner inden det var slut. Den sketch-agtige tilgang gjorde, at jeg aldrig blev træt af Portlandia, for jeg var hele tiden nysgerrig efter at se, hvordan det gik med de forskellige karakterer. Det kræver selvfølgelig, at man er glad for Carrie Brownstein og Fred Armisen, eftersom de er på skærmen nærmest konstant - men det er jeg, og ottende sæson har været lige så stærk som sine forgængere. Der har været nogle virkeligt gode episoder; blandt højdepunkterne kan nævnes nogle true-crime podcasters og Fred Armisens aldrende punk band Riot Spray, der også består af Henry Rollins, Krist Novoselic fra Nirvana og Brendan Canby fra Fugazi, der nu er mere interesserede i antikforretninger end at skabe ravage. Det har været et værdigt farvel til Portlandia, der stoppede (næsten) på toppen.

4. The Walking Dead sæson 8

Åh, Walking Dead. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige, og selvom jeg havde regnet med, at zombiedramaet igen ville blive nummer et, burde jeg nok i virkeligheden placere den endnu længere nede af listen denne gang - men det kan jeg næsten ikke bære. Denne serie har været banebrydende brutal, hjerteskærende og rørende og helt utroligt underholdende så længe, men i år har jeg set en af mine all-time favoritter køre totalt i tomgang. Selv med en efterhånden loooong overdue udvikling i denne sæson, vender karaktererne alligevel tilbage til de samme problemstillinger igen og igen, og det er så ærgerligt. Næste sæson bliver tilsyneladende også den sidste for to af de allerstørste skuespillere i serien, Andrew Lincoln og Lauren Cohan, og !SPOILER! med Carls død i denne sæson, skal der virkelig ske noget drastisk for at The Walking Dead ikke ender helt katastrofalt. Desværre. 

3. The Last Man on Earth sæson 4

Straks bedre var fjerde og desværre også sidste sæson af The Last Man on Earth. Serien blev cancelled efter noget af en cliffhanger (det er et uheldigt tema denne gang), og jeg er virkelig ærgerlig over både at gå glip af den nye, altafgørende udvikling og flere gode stunder med mit yndlings-postapokalyptiske crew, der bliver ved med at underholde efter snart flere år som de eneste mennesker på jorden. De er naturligt nok begyndt at reproducere, men selvom der faktisk er et sandt babyboom i den lille flok, flytter det ikke rigtigt fokus fra de vanlige udfordringer og eskapader, der kun er blevet sjovere med tiden i takt med at man lærer karaktererne bedre at kende. De sidste minutter af sæsonafslutningen var (for serien) ret mindblowing, og jeg er som sagt virkelig træt af, at jeg aldrig finder ud af hvad der skete med gruppen.

2. Waco

Årets indtil videre bedste overraskelse har været miniserien Waco, der kørte over skærmen i seks afsnit i januar og er baseret på Waco-belejringen fra 1993. Det var et 53 dage langt stand-off mellem FBI og kultlederen David Koresh og hans Branch Davidians, der endte med en voldsom dødsbrand, og i miniserien kommer vi helt tæt på begge sider af sagen. I hovedrollerne er Michael Shannon som FBIs forhandler og Taylor Kitsch som den karismatiske kultleder, og jeg kan næsten ikke få armene ned over dén casting. Jeg er SÅ glad for begge skuespillere, og de skuffer bestemt heller ikke i denne 'lille' og medrivende serie, der dog bliver kritiseret for at have et lidt for positivt syn på Koresh. Det forstår jeg egentlig godt, men det er i det mindste godt for underholdningsværdien, og jeg er ret glad for Paramounts miniserie. 

1. High Maintenance sæson 2

Øverst på listen er anden sæson af den forrygende High Maintenance, som jeg egentlig har beskrevet ret præcist her. Anden sæson fortsætter i samme afslappede, underfundige og virkeligt sjove spor, og i sæsonens ti afsnit møder vi en lang række af skæve, karikerede og helt almindelige mennesker. The Guy cykler stadig rundt med weed til sine mange kunder i New York, og skuespillerne i hvert afsnit er så troværdige, at man helt glemmer at det er fiktion. Nogle af sæsonens højdepunkter har været en løssluppen slange til et feministisk debatmøde og The Guys trafikulykke, der førte til en hospitalsindlæggelse og en dopet, glad og åbenmundet hovedperson, der ellers ofte forholder sig observerende. Jeg er helt vild med High Maintenance, og jeg er glad for, at den allerede er blevet fornyet med en tredje sæson.