slip unseen into the skein of trees

 

Efter ti arbejdsdage i træk og en ond forkølelse oveni trængte jeg virkelig til nogle fridage, og de blev spenderet på allerbedste vis. I fredags forbarmede min gode veninde sig over mit snøftende, sølle jeg og tog mig med på roadtrip til Lolland og Falster. Første stop var længe ventet - endelig fik vi besøgt Museum Obscurum i Nykøbing Falster, der var en herlig udstilling af naturligvis helt ægte genstande, der dog måske alligevel var lidt 'på grænsen til virkeligheden', som udstillingen også hedder. Bag en hemmelig dør i bogreolen blev vi inviteret ind i samleren Cornelius S.C. Rødders univers, og det var frydefuldt uhyggeligt og helt overordnet rigtig godt lavet.  

Der var alt fra varulve til feer og nisser - med andre ord lige den del af mytologien, jeg er allergladest for. Vi var helt alene på museet, og vi brugte meget lang tid på at studere alle de små detaljer - og på at bryde et kodet brev fra Satankulten. Entréen kostede 65 kroner, og jeg kan bestemt anbefale et besøg, hvis man alligevel er i nærheden. 

Vi spiste frokost i Nykøbing Falster, og så satte vi kursen mod Maribo, hvor vi nåede at besøge allerfineste Frie Vilje inden solen gik ned. Jeg er helt vild med hendes stok af fuglehuse og hendes hår af troldegrene, og jeg er glad for at kunne krydse hende af listen. Lige nu mangler jeg kun en enkelt trold i Danmark, og så prøver jeg at lade være med at tænke for meget på dem, jeg ikke nåede at se, før de blev taget ned igen.  

your eyes appear in every one of my dreams

 

I går havde min mand og jeg bryllupsdag - det er fire år siden vi tog hinanden i hånden og blev gift på Københavns Rådhus. Selvom vi ikke på nogen måde går all-in på fejring, plejer vi nu alligevel at markere dagen med lidt hygge - men i går var jeg ramt af to for kærligheden uheldige omstændigheder; jeg tilbragte dagen på Outlook-kursus OG jeg er blevet forkølet. Jeg var 99,8% sikker på, at jeg nu endelig havde fået corona, men PCR-testen er utroligt nok uenig med mig, så det er åbenbart stadig muligt at få en helt almindelig forkølelse. Vores planlagte kagedate på Bertels Salon (hvor vi spiste 'bryllupskage' efter vi blev gift) blev byttet ud med sofahygge og tomatsuppe, men mon ikke vi nok skal få spist kage en anden gang. Vi har resten af livet! <3  

I guess we'll have to move

 

Jeg køber de fleste af mine klodser og sæt hos LEGO selv; enten på hjemmesiden eller i en af de to fremragende butikker i København. Det er ikke det billigste sted, hvilket de heller ikke prøver på at være, men de belønner alligevel med bonus-point og ekstra gavesæt ved køb - og så er servicen helt uovertruffen. Men en gang imellem dukker der et tilbud op, som det er umuligt at sige nej til - og sådan et tilbud faldt jeg over til Black Friday (som jeg jo principielt er imod og alt det der, hvilket nok klinger lidt hult i skrivende stund) sidste år, hvor jeg fik spøgelseshuset med hjem fra Fætter BR for bare 878 kr., mod de 1999 kr. det koster hos LEGO selv lige nu.  

Sættet har nummer 10273 og er en del af det større forlystelsespark-tema, som jeg gerne vil have fat i nogle flere sæt fra, men de fleste (og dem jeg helst vil have) er udgåede. Det er nok meget godt, for jeg bør virkelig ikke sprede min interesse over flere LEGO-serier! Haunted House er nu også ganske fin i sig selv, og kan i øvrigt sagtens stå i udkanten af den række af modular buildings jeg har bygget i efteråret, hvilket er en helt anden historie. Jeg kan godt lide den olivengrønne farve til huset, og selvom jeg normalt ikke er stor fan af brun, passer det godt til husets indretning og de mange hjembragte skatte. 

Den egentlige forlystelse i spøgelseshuset er et "frit fald" fra toppen af tårnet. Elevatoren fungerer upåklageligt, og det er uhyre tilfredsstillende at trække forlystelsen op til toppen, hvor den kortvarigt åbner dørene og derefter giver slip. Jeg synes egentlig også, at forlystelsens bagside er ganske fin - i rigtige forlystelsesparker er noget af mekanikken også synlig, så det ville for mig være unødvendigt at skjule det med flere klodser. Min eneste anke er, at tårnet - selvfølgelig - fylder det meste af spøgelseshuset, og jeg havde egentlig gerne set dem være to separate sæt. Det er ikke rigtig muligt for minifigurerne at gå rundt i huset og interagere med samlingerne, og det er lidt en skam - ligesom det måske er et lidt stenet sted at lave et frit fald.   

Detaljegraden i sættet er helt i top, og det endda uden brug af et eneste klistermærke. I manualen forklares det også, at huset tilhørte den afdøde Baron von Barron (der var en kendt minifigur fra det hedgangne Adventure-tema), og at alle skattene er nogle, han har bragt hjem fra sine utallige rejser. Der er alt fra obelisker, Anubis-hoveder og lysende portrætter til utallige referencer til tidligere LEGO-sæt, og jeg er allergladest for det formidabelt flotte 'Organ of Catarino', der er en hyldest til en afdød LEGO-designer.

Minifigurerne er en lille smule meh. Jeg er ret vild med de uhyggelige tvillingebutlere, men jeg savner de gamle spøgelser, der tilmed også kunne lyse i mørke. Jeg kan godt lide, at de fem gæster er så farverige, og så er det selvfølgelig en fin detalje, at forlystelsen også er tilgængelig for mennesker i kørestol. 

Jeg er ret glad for sættet, og jeg er ekstra glad for, at jeg fik det på tilbud. Den lidt besynderlige - omend nødvendige - indretning trækker en lille smule ned, men mekanikken er sjov, detaljerne er grundige, og så er jeg generelt bare glad for spøgelseshuse og referencer til alt overnaturligt, hvilket nok ikke kommer bag på nogen. 

miniature heads that color the shore line

 

Jeg kan næsten ikke huske hvornår min mand og jeg sidst har haft en familietur til Jylland sammen - de sidste par år har vi været afsted hver for sig, eller haft besøg i København. Men nu skulle det være, og vores familier havde heldigvis også glædet sig til at få besøg, så i Skive blev vi mødt af ganske overdådige forhold, da vores nevø havde forvandlet sit værelse til et luksuriøst hotel til os. Jeg var meget imponeret over detaljegraden og serviceniveauet; vi brugte roomservicen til at bestille en skål chips, og de blev leveret på under et minut - free of charge. Topkarakter herfra! Vi fik også fejret min svigermors 70-års fødselsdag, og jeg fik snakket lidt LEGO med både min svigerfar og nevø, der heldigvis godt kunne se det fornuftige i at stille en skibbruden øboer op til fotografering ved Limfjorden. 

Efter et par dage på kattehotellet tog vi nordpå til den anden side af Limfjorden og fejrede min søsters fødselsdag. Min mindste niece er seks uger gammel nu, og jeg synes allerede der er sket SÅ meget siden jeg besøgte dem i julen. Stormen Malik rasede udenfor, men vi hyggede os i varmen fra brændeovnen og Encanto på skærmen imens regnen piskede mod ruderne og træerne susede i skoven. I søndags kørte vi til Vesterhavet, og jeg kunne ret hurtigt konstatere, at jeg heller ikke denne gang skulle i vandet, for bølgerne var stadigvæk ret heftige. Jeg nød i stedet at blive blæst godt og grundigt igennem og grave i sandet sammen med min niece, og vi var alle godt trætte, da vi ramte sofaen igen. Der var heldigvis både varm kakao og boller tilbage fra fødselsdagen, hvilket gav min mand og mig energi nok til en aftentur med hundene - vi måtte dog opgive at komme ned til stranden, da de sidste hundrede meter af grusvejen stod under vand. 

Der var næsten lige så fine forhold hos min søster som på min nevøs hotel - den manglende roomservice blev opvejet af hjemmebagte knækbrød og brownie/cheesecake, og min niece stod for morgenvækningen og lod os endda sove overraskende længe. Vi fløj tilbage til København i mandags med fuldt opladte batterier, der forhåbentlig kan holde mig kørende et godt stykke ind i regnvåde og triste februar.  

yes this mess is mine

 

Min mand og jeg er lige kommet hjem fra en mini-Tour de Jylland, hvor vi har besøgt både hans og min familie. Det har været afsindig hyggeligt og begivenhedsrigt, og jeg var gerne blevet nogle dage mere, men efter en kort flyvetur har vi nu ramt sofaen på Amager. Jeg har en alenlang to-do-liste, men det må vente til en anden gang (ikke i morgen, hvor jeg skal spise hjemmebagte semlor hos svensk veninde efter arbejde), for nu skal vi se Star Trek og hygge med Jimmy. 

and the new day's always taunting

 

Det er en lidt mærkelig tid - det føles som om alle enten er testet positive eller venter på at gøre det, og omkring mig må flere og flere gå i isolation. Jeg er efterhånden ikke frygtelig bekymret for selv at blive ramt (men dog stadig nervøs for senfølger!); lige nu tænker jeg mest på, at det ville forpurre mine planer om et Jyllandsbesøg i næste uge. Min mand og jeg har planlagt et visit hos begge familier, og jeg kan slet ikke bære, hvis det ikke kan lade sig gøre. Min PCR-test fra i går viser dog stadig negativ, så i aften bestiller vi billetterne.

Flere af mine aftaler er også blevet aflyst de sidste par uger, men jeg har været helt ærlig, når jeg har forsikret mine venner om, at en uventet aleneaften bestemt ikke er en straf for mig. Jeg synes min energi forsvinder dobbelt så hurtigt i øjeblikket, og det er godt for mig at kunne lade op igen. Vi ser stadig mange serier herhjemme, men jeg får også bygget bunkevis (virkelig...) af LEGO, farvelagt fantasidyr og lagt puslespil - og helt alene er jeg aldrig, for Jimmy holder mig trofast med selskab igennem det hele. Det er for det meste velkomment, men som den skarpe læser nok har spottet, er Jimmy også katten bag en puslespilsbriks forsvinden og blokering af instruktionsmanual, hvilket jeg har meget lidt forståelse for. 

Jeg kæmper stadig lidt med cykelturene til arbejde, der i den sidste tid har budt på heftig blæst, hagl, regn og sne. Fuldmånen har dog gjort det hele lidt flottere, og jeg forsøgte flere gange(!) at få et billede af dens grandiositet med mit dårlige mobilkamera, hvilket tydeligvis ikke lykkedes. 

I går tog min mand og jeg endnu en tur på The Midwestern Diner, der har amerikanske ejere og laver virkelig lækker, greasy diner-mad. Vi fik en Bears Special med guddommelige hashbrowns og mundvandsfremkaldende, tykke pandekager, og det var den perfekte start på en afslappende weekend. (Og nej, LEGO-figurerne er ikke min mand og mig - men jeg vil meget gerne snart have lavet et par figurer, der kan komme med mig på eventyr! - det var bare dem, jeg lige havde i tasken.) 

until the sun cries morning

I 2021 fyldte Stephen King 74 år, men han er produktiv som aldrig før, og det er tid til at gøre en lille status over det forløbne år - og kigge på det kommende. 

2021

- Det føles som mere, men det er faktisk kun præcis et år siden at den nye tv-serie-adaption af The Stand løb over skærmen. Den havde jeg meget at sige om - desværre var den helt overordnet ikke specielt vellykket. 

- I marts udkom den første af årets to romaner, nemlig den korte, hæsblæsende 'Later', der handler om Jamie, der kan se døde mennesker - og ja, det er ret meget som det lyder, men det fungerer virkelig godt her. It didn't break my heart, but it did squeeze it a little. 

- I maj blev jeg færdig med min gennemgang af de syv The Dark Tower-bøger. Man bliver dog aldrig helt færdig med tårnet, og jeg mangler stadig at snakke om de tilhørende historier og noveller. I efteråret genlæste jeg i øvrigt lige de første tre, og jeg bliver heller aldrig træt af at hænge ud med min ka-tet.

- Årets primære udgivelse - crime noir-romanen Billy Summers- udkom i august måned til ganske pæne anmeldelser, og det var da også en velskrevet, solid pageturner. Jeg foretrækker nu stadig mine King-historier med et touch af det overnaturlige.  

- I løbet af sommeren blev miniserieudgaven af Lisey's Story vist på Apple+, og den var jeg noget mere begejstret for end jeg var for The Stand. Det er en ualmindeligt svær historie at formidle til TV-seere, men især dens fokus på sorg og sorgprocesser fungerede rigtig godt på TV. 

2022

- Stephen King skrev 'Gwendy's Button Box' i 2017 sammen med Richard Chizmar - en fin lille historie, der dog sagtens kunne have foldet sig meget mere ud. I 2019 skrev Chizmar fortsættelsen 'Gwendy's Magic Feather' alene, og om en måneds tid udkommer så den tredje og sidste i serien, nemlig 'Gwendy's Final Task', der igen er et samarbejde mellem de to. Jeg har været lidt uinteresseret i hele konceptet og har faktisk ikke fået læst nummer to endnu, men min interesse steg gevaldigt, da omslaget til den sidste bog blev offentliggjort for nylig. Øhm, undskyld, men hvad laver THE DARK TOWER lige dér!?! Det gør mig mere nervøs end begejstret, men jeg er i hvert fald spændt på d. 15. februar.

- Til efteråret kommer en ny fortolkning af vampyrmesterværket 'Salem's Lot', hvilket er forståeligt, for hverken miniserien fra 1979 eller filmen fra 2004 sidder lige i skabet - om end sidstnævnte med Rob Lowe er underholdende på sin helt egen måde. Denne gang skal Gary Dauberman instruere, og jeg er forsigtigt optimistisk, selvom han plejer at gøre det bedst som screenwriter. Pilou Asbæk skal i øvrigt spille Richard Straker, hvilket jeg utroligt nok heller ikke er helt afvisende over for. 

- 2022 kommer efter alt at dømme også til at byde på en reboot af 1984's 'Firestarter' - med Zac Efron som Andy McGee. Det har jeg blandede følelser omkring. 

- Der kommer helt sikkert også til at ske mere end dét, men meget er endnu på rygtebasis. For mig personligt fortsætter jeg min gennemgang af Stephen King-udgivelser; det næste indlæg i rækken kommer til at handle om de to sidste historier fra Different Seasons, nemlig Apt Pupil og The Breathing Method. Jeg bryder dog kronologien lidt senere på året, for jeg kan ikke vente fem år mere med at fortælle om to af mine top-ti King-udgivelser, nemlig 'Duma Key' fra 2008 og 'Revival' fra 2014. 

- Det er længe siden jeg sidst har købt nye t-shirts fra ka-tet19, men nu kan jeg snart ikke holde mig i skindet længere. Jeg har ellers stadig en ti-femten t-shirts i skuffen, som jeg ikke har fremvist endnu, og 2022 vil derfor fortsat byde på kiksede poseringer, skiftende frisurer og awesome King-design - lige som jeg bedst kan lide det. 

nite and fog are my days

 

Argh, januar er en lortemåned! Væk er decembers julehygge og opmuntrende lyskæder, og tilbage står januar grå og blæsende i en sådan grad, at jeg i går måtte cykle knap syv kilometer på arbejde i strid modvind og første gear hele vejen. Det er aldrig sjovt at skulle trampe i pedalerne for at komme ned ad Knippelsbro. Her er lidt mere, der har været rigtig træls den sidste tid: 

- Martí Cifuentes er fortid i AaB, og det er jeg virkelig træt af. På den ene side har jeg fuld forståelse for, at han flytter "hjem" til Stockholm, til sin kone og sine små børn, som han ikke har set meget til det sidste års tid (for det ER jo den primære årsag), men på den anden side burde han nok havde forudset det?! Jeg var blevet rigtig glad for hans trænerstil og hans flotte udseende, og jeg jubler ikke ligefrem ved udsigten til f.eks. Thomas Thomasberg. 

- Min far har været et par dage på sygehuset. Hans situation kan heldigvis ret nemt løses med et antibiotikadrop, men det var stadig noget af en forskrækkelse, og det var svært ikke at tænke på sidste år, hvor han gennemgik en operation og fik fjernet en nyre. Min hjerne går helt i selvsving når jeg bekymrer mig, men det bliver forhåbentligt kortvarigt denne gang.

- Jeg har brudt begge mine ellers ufatteligt uambitiøse nytårsforsætter (som kun jeg selv kendte til.) For det første skulle jeg slette mobilspillet 'Merge Dragons', der har taget pinligt meget af min tid de sidste par år, men jeg mangler kun liiiige at gøre én ting mere, før jeg har nået alle mine mål! Så der går nok lige en måneds tid endnu. For det andet skulle jeg holde mig langt væk fra reddit og influencergossip, der er den underligste guilty pleasure jeg længe har haft - jeg følger ikke en eneste influencer på sociale medier, men en af mine overspringshandlinger er altså at læse om, hvor meget de fucker op. Det har ikke været muligt for mig at holde mig helt væk, og jeg ved derfor alt om både Fie Laursens graviditet og #nabogate. Jeg er ikke stolt af mig selv.  

and meet me in the middle

Det er igen blevet tid til min halvårlige liste over periodens bedste tv-serier - årets første liste kan findes lige her, men ligesom i første del af 2020, har jeg heller ikke denne gang haft overskud til at skrive kække opsummeringer til de forskellige serier, og jeg tager igen den nemme udvej med bare at udgive listen uden opfølgende kommentarer. Jeg øver mig virkelig i, at det er okay - og bedre end ingenting! - at gøre noget halvt, og det ER noget, der betyder meget for mig, men i øjeblikket er mine ressourcer bedre brugt på at læse bøger, min malebog, puslespil - eller at se flere tv-serier. Vi er i øvrigt i gang med Succession herhjemme, og jeg kommer helt sikkert til at snyde og have den med på min næste liste - den er virkelig vild. Derudover er vi også i gang med tredje sæson af Star Trek: Voyager, der ikke er helt på højde med TNG, men alligevel overraskende underholdende. 

Nå, men til det, det hele handler om; nemlig en rangeret liste over de tv-serier, der har været bedst i løbet af det sidste halve år. Jeg starter fra toppen, da spændingen alligevel er trukket lidt ud af foretagenet - men tag ikke fejl; bare fordi jeg ikke skriver om serierne, betyder det bestemt ikke, at jeg ikke har været godt underholdt, og jeg sender en varm anbefaling efter i hvert fald top fem. Kom endelig med andre gode bud i kommentarfeltet!

1. Midnight Mass

2. What We Do In The Shadows s. 3
3. Rick and Morty s. 5
4. Wandavision s. 1
5. Foundation s. 1
6. Squid Game
7. La Casa De Papel s. 5
8. American Horror Stories
9. Solar Opposites s. 1 -2
10. Y The Last Man
11. American Horror Story s. 10
12. Lisey's Story
13, Locke & Key s. 2
14, Kastanjemanden
15, The L Word Generation Q s. 2
16. Loki s. 1
17. American Dad s. 18
18. Sunday s. 4

counting shadows in the sun

Onsdag eftermiddag havde jeg arbejdet ti dage i træk, og det gjorde mig egentlig ikke så meget, at en aftale jeg ellers havde glædet mig til, blev rykket til i dag. Der er sket lidt meget på arbejde den sidste tid, så jeg nød at kunne slå hjernen fra og slappe lidt af. Jeg lyttede til podcasts og sad med min malebog foran min lysterapilampe, og det var en dejlig start på fire dages fri. I går morges blokerede jeg overboernes larm med ørepropper, og jeg sov næsten til klokken tolv! Dét er længe siden. Vejret var fremragende, og jeg fik lokket min mand med ud på en gåtur på og omkring Christiania. Selvom solen på denne tid ikke står højt nok på himlen til at have en egentlig kemisk effekt på vores humør, føltes solstrålerne alligevel som et kærligt kram, og jeg var træt på den helt rigtige måde, da vi ramte lejligheden og sofaen igen. 

Jeg har været lidt flad den sidste tid, men jeg har alligevel svunget mig op til et par aftaler, og det har også gjort mig godt. En tur i det iskolde Øresund formår altid at tømme mit hoved for tanker, og det var også tilfældet i tirsdags, hvor jeg tog tre dyp med min veninde. I dag har jeg været en tur i Nordvest og besøge en af mine gode venner og hans kæreste - vi anmeldte chips, kiggede i tegneserier og spiste lækre pizzaer, og så kunne jeg ikke have ønsket mig meget mere. 

with their hands in the air bringing in the new year

Godt nytår! Her er en liste over 2022s første...

- fysiske udfoldelse: Jeg er ret sikker på, at min mand og jeg hoppede alt for sent fra sofaen ind i det nye år, men vi hørte høj musik og havde kun billedet fra Rådhuspladsen på skærmen som reference - og lige før midnat var der så meget fyrværkeri og røg, at man ikke kunne se klokken slå tolv. 

- musik: I 2021 har jeg mest af alt lyttet til det musik, min mand har sat på - eller et par numre på random fra vores fælles, nu endelig digitaliserede, enorme musikbibliotek. Vi har hørt rigtig meget Paul McCartney i løbet af året, og særligt pladen han lavede sammen med Linda, 'Ram', er blevet spillet i rotation herhjemme. Derfor skulle vi naturligvis lytte til 'Uncle Albert' da klokken slog tolv, og jeg har haft den på hjernen lige siden (hvilket er godt nok, fordi den er rigtig god, men mindre heldigt, fordi den giver mig lyst til at råbesynge HAAAAANDS across the water på upassende tidspunkter).   

 - måltid: En pose fremragende mexicanske majssnacks indtaget nytårsnat, som jeg glæder mig til at fortælle mere om. Altså snacksene. Mit første egentlige måltid var kebab og fritter, som min fantastiske kollega havde med til mig på arbejde, hvor det hele gik lidt nemmere, da min sukker-og saltbalance var genoprettet (jeg drak naturligvis også en cola). 

- drink: Det allerførste væskeindtag i 2022 kom utroligt nok ikke fra en cola, men derimod fra en afsindigt lækker Piña Colada, som min mand lavede nogle stykker af nytårsaften. 

- nederlag: Når min mand jeg jeg spiller 500, vinder jeg nok 80% af tiden. Men her måtte jeg altså se mig slået, og jeg håber virkelig ikke, at det bliver symptomatisk for hele 2022. Jeg undskylder mig med, at jeg var relativt beruset.

- TV: På et tidspunkt i løbet af aftenen kom jeg i tanke om, at der måtte være kommet en ny sæson af Cobra Kai på Netflix, og ganske rigtigt - sæson fire af en af de sidste års helt store positive overraskelser ligger nu klar. Vi snuppede lige tre afsnit inden jeg gik i seng - og hvis det ikke var fordi jeg skulle på arbejde dagen efter, havde vi nok taget dem alle.

- kærlighedserklæring: Den første gang jeg sagde 'jeg elsker dig' i 2022, var det ikke til min mand, men derimod til min kat, som jeg prøvede at lokke frem fra hans skjul under sengen. Her på sine gamle dage er han ikke længere så glad for fyrværkeri som han var de første år, men han kunne heldigvis godt overtales til at komme ud med en snack - og min erklæring, selvfølgelig. 

Det har været en dejlig nytårsweekend, og med søde rotter og en god kollega, som man kunne møde til champagne/kebab/cola-pause, har det også været helt fint at skulle bruge årets første weekend på arbejde. Jeg håber I havde skøn og sygdomsfri nytårsaften, og at I også er kommet godt ind i 2022. Tak fordi I læser med.