17 januar 2022

until the sun cries morning

I 2021 fyldte Stephen King 74 år, men han er produktiv som aldrig før, og det er tid til at gøre en lille status over det forløbne år - og kigge på det kommende. 

2021
- Det føles som mere, men det er faktisk kun præcis et år siden at den nye tv-serie-adaption af The Stand løb over skærmen. Den havde jeg meget at sige om - desværre var den helt overordnet ikke specielt vellykket. 

- I marts udkom den første af årets to romaner, nemlig den korte, hæsblæsende 'Later', der handler om Jamie, der kan se døde mennesker - og ja, det er ret meget som det lyder, men det fungerer virkelig godt her. It didn't break my heart, but it did squeeze it a little. 

- I maj blev jeg færdig med min gennemgang af de syv The Dark Tower-bøger. Man bliver dog aldrig helt færdig med tårnet, og jeg mangler stadig at snakke om de tilhørende historier og noveller. I efteråret genlæste jeg i øvrigt lige de første tre, og jeg bliver heller aldrig træt af at hænge ud med min ka-tet.

- Årets primære udgivelse - crime noir-romanen Billy Summers- udkom i august måned til ganske pæne anmeldelser, og det var da også en velskrevet, solid pageturner. Jeg foretrækker nu stadig mine King-historier med et touch af det overnaturlige.  

- I løbet af sommeren blev miniserieudgaven af Lisey's Story vist på Apple+, og den var jeg noget mere begejstret for end jeg var for The Stand. Det er en ualmindeligt svær historie at formidle til TV-seere, men især dens fokus på sorg og sorgprocesser fungerede rigtig godt på TV. 


2022
- Stephen King skrev 'Gwendy's Button Box' i 2017 sammen med Richard Chizmar - en fin lille historie, der dog sagtens kunne have foldet sig meget mere ud. I 2019 skrev Chizmar fortsættelsen 'Gwendy's Magic Feather' alene, og om en måneds tid udkommer så den tredje og sidste i serien, nemlig 'Gwendy's Final Task', der igen er et samarbejde mellem de to. Jeg har været lidt uinteresseret i hele konceptet og har faktisk ikke fået læst nummer to endnu, men min interesse steg gevaldigt, da omslaget til den sidste bog blev offentliggjort for nylig. Øhm, undskyld, men hvad laver THE DARK TOWER lige dér!?! Det gør mig mere nervøs end begejstret, men jeg er i hvert fald spændt på d. 15. februar.

- Til efteråret kommer en ny fortolkning af vampyrmesterværket 'Salem's Lot', hvilket er forståeligt, for hverken miniserien fra 1979 eller filmen fra 2004 sidder lige i skabet - om end sidstnævnte med Rob Lowe er underholdende på sin helt egen måde. Denne gang skal Gary Dauberman instruere, og jeg er forsigtigt optimistisk, selvom han plejer at gøre det bedst som screenwriter. Pilou Asbæk skal i øvrigt spille Richard Straker, hvilket jeg utroligt nok heller ikke er helt afvisende over for. 

- 2022 kommer efter alt at dømme også til at byde på en reboot af 1984's 'Firestarter' - med Zac Efron som Andy McGee. Det har jeg blandede følelser omkring. 

- Der kommer helt sikkert også til at ske mere end dét, men meget er endnu på rygtebasis. For mig personligt fortsætter jeg min gennemgang af Stephen King-udgivelser; det næste indlæg i rækken kommer til at handle om de to sidste historier fra Different Seasons, nemlig Apt Pupil og The Breathing Method. Jeg bryder dog kronologien lidt senere på året, for jeg kan ikke vente fem år mere med at fortælle om to af mine top-ti King-udgivelser, nemlig 'Duma Key' fra 2008 og 'Revival' fra 2014. 

- Det er længe siden jeg sidst har købt nye t-shirts fra ka-tet19, men nu kan jeg snart ikke holde mig i skindet længere. Jeg har ellers stadig en ti-femten t-shirts i skuffen, som jeg ikke har fremvist endnu, og 2022 vil derfor fortsat byde på kiksede poseringer, skiftende frisurer og awesome King-design - lige som jeg bedst kan lide det. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar