my demons have stopped breathing

 

Jeg tilbragte fem skønne dage hos min søster i sidste uge. Det følgende kommer uundgåeligt til at føles som copy-paste fra tidligere Jyllandsberetninger, men en tur på landet med alt hvad det indebærer var endnu engang lige, hvad jeg havde brug for. Jeg har nok i virkeligheden haft brug for det allerede for nogle uger siden, men det gjorde kun, at jeg nød samværet med min familie, gåturene med hundene, stilheden og naturen endnu mere. Der var strålende vejr det meste af tiden - snevejret dukkede op en enkelt eftermiddag, men forsvandt hurtigt igen. 

I onsdags var min søster og jeg til en fremragende koncert med Carpark North og Danmarks Underholdningsorkester i Musikkens Hus i Aalborg. Vi havde fået pladser på første række, og selvom det var min koncert nr. 44 med drengene, var det en helt særlig én af slagsen, for det var absolut magisk at høre mange af mine favoritter med et helt orkester i ryggen. 'I gamle dage' startede de altid deres koncerter med den fantastiske 'Homeland', så det var ekstra specielt at høre dén igen sammen med min søster - til vores første CPN- koncerter sammen var vi kun lige fyldt 13 og 17 år. En aleneaften med hende var også lige, hvad jeg havde brug for, og det var skønt at få vendt hele verdenssituationen. 

I fredags tog min søster og jeg pigerne med i Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, hvilket var en langt federe oplevelse end jeg havde regnet med. Det var markant større og flottere end jeg troede, hvilket retfærdiggjorde éntreprisen på 185 kr - især fordi det er tilladt at medbringe egen mad og drikke. Det gjorde vi nu ikke, men fik i stedet en lækker omgang fish&chips fra caféen, der ligesom akvariet mildest talt ikke var overrendt denne fredag i starten af april. Vi havde derfor gode muligheder for at komme helt tæt på til fodringen af fiskene i Oceanariet, og så var det næsten glemt, at den berømte klumpfisk desværre døde i januar, og derfor ikke var at finde i akvariet. 

Med en fire-årig er det dog begrænset, hvor langt koncentrationen rækker, og det allerstørste hit i hendes bog var nok i virkeligheden den imponerende udendørs legeplads, hvor hun også øjeblikkeligt fik en ny ven. Min søster og jeg nød en cola på en bænk i solskinnet imens der blev rutsjet, kravlet i hvaler og bagt sandkage omkring os, og lidt senere udforskede vi også en gammel fiskekutter, hvis stævn kunne vippe og simulere et stormvejr. Det var et herligt besøg, som jeg kun kan anbefale, hvis man kommer på de kanter! 

I've got a big, big, big heart beat, yeah

 

I lørdags fik jeg endelig hilst på min lille nye niece Lykke, der blev taget ved et planlagt kejsersnit i tirsdags. Jeg hintede til, at det havde været en heftig omgang, for min niece fik en lidt hård start på livet, da hun slugte en ordentlig omgang fostervand på vej ud og faktisk fik hjertestop. Heldigvis var hun omringet af dygtige læger og sygeplejersker, så det var kun en kortvarig forskrækkelse, men jeg følte mig godt nok langt, LANGT væk, da jeg ikke hørte nyt fra min søster i fire timer efter kejsersnittet. (Jeg nåede faktisk at få det rigtig skidt, men eftersom det er min søster, der har fået skåret maven 10-15 centimeter op, skal jeg nok holde op med at klage mig). 

Jeg havde helt glemt hvor små nyfødte babyer er. Hun er helt utroligt sød, men selvom jeg er blevet testet i hoved og numse, har jeg ikke haft mod på selv at holde hende endnu - jeg kommer trods alt direkte fra Panum, der var et af de steder omikron-varianten for alvor begyndte at holde fest. Lige nu familiehygger vi desværre også uden min far, der sidder derhjemme med en slem forkølelse og venter på et testsvar, og det er næsten ubærligt, men selvfølgelig nødvendigt. 

Min store niece er lige blevet endnu større siden hun har fået en lillesøster, og hun er SÅ stolt og glad for hende, heldigvis. Min søster er lidt låst til den lille sugemalle, der primært sover, spiser og skider, så min svoger og jeg hygger alt hvad vi kan med den fireårige. Æbleskiver smager overraskende godt over et grillbål  i baghaven - også selvom de stadig er 30% frosne - og jeg har lokket barnet til at se Løvernes Konge i stedet for Paw Patrol, så det har været en succes. 

Vejret har været forrygende, så vi har også kørt ud på tur. Og så har jeg gået dobbelt så mange ture med hundene, som jeg plejer - for Esther er i løbetid, så jeg kan kun holde styr på én ad gangen. Det er exceptionelt dårlig timing, at de skal holdes adskilt hele tiden, men jeg klager bestemt ikke over al den friske luft. Min søster mobber mig altid, når jeg ævler om det smukke lys over skov og fjord, men for mig er det en helt uvurderlig energiindsprøjtning. Nu skal min far bare blive helt rask, så vi kan hygge os alle sammen. 

your feet can just lose track of time

 

De sidste par dage hos min søster i Nordjylland blev lige, som jeg havde håbet på - og endda uden den lovede heldagsregn. Om formiddagen tog min svoger på arbejde; min niece var i børnehave, og min søster og maven hvilede - så jeg fik lejlighed til at gå nogle lange ture ved fjorden med skiftevis Esther og Quark. I flere timer var de eneste lyde omkring mig hundenes poter på græsset, fuglene ved det rolige vand - og indimellem min egen stemme, der med relativt korte intervaller fortalte hundene, hvor fantastiske de er. Det lyder så banalt, men den stilhed må ikke undervurderes, og det er så vigtigt for mig at have mulighed for at få den af og til. I skrivende stund denne fredag aften larmer det ret meget i min lejlighed på Amager - jeg kan høre biler og unge nede på gaden, Nirvana hos naboen (i det mindste bedre end det, de plejer at høre), børnene ovenpå og en ubestemmelig bankelyd; måske fra underboen, der er ved at lave køkken. 

Vi gik all-in på efterår og samlede kastanjer i skoven bag min søster og svogers hus. Der var varmt nok til at gå rundt i t-shirt, hvilket også var en glimrende anledning til at fremvise endnu en ka-tet19 t-shirt (okay, det er et reach, men jeg har SÅ. MANGE. T-SHIRTS jeg ikke har vist endnu, og jeg kan jo ikke blive ved med at få alt til at relatere til The Dark Tower). Hjemme igen drak vi kakao med skumfiduser og lavede kastanjedyr (ja, jeg ER i gang med Kastanjemanden, men googly eyes og glimmer kan tage uhyggen ud af det meste), hvilket fremkaldte gode minder fra min barndom - min far var den bedste til at lave kastanjedyr. Jeg ville ønske jeg kunne slutte mig til flokken, når de skal besøge min far i efterårsferien, for jeg er sikker på, at han nok skal vise min niece nogle tricks, jeg har glemt.