we drank until our thirst went out

Årets sidste chipsanmeldelsesrunde starter med en hyldest til noget helt specielt - som taget ud af mine drømme lancerede KiMs i år nemlig en decideret JULEKALENDER! Med CHIPS! Det er banebrydende og livsændrende, samt en blåstempling af at lade en lille mængde chips indgå i ens daglige kostplan, og jeg er ikke overraskende KÆMPE fan. De tilhørende visdomsord skrevet på indersiden af flapperne var også et stort plus, ligesom jeg -ganske forudsigeligt - elsker den lille gaffel til indtagelse af ostepops. Selve varianterne vil jeg ikke sige så meget om, for det har jeg allerede gjort - jeg er lidt for doven til at linke til dem enkeltvis, men de kan nemt findes lige her. Hvis jeg alligevel skal give kalenderen en samlet karakter, må det blive en klokkeklar 10'er alene for konceptet, og så gør det ikke så meget, at udvalget er lidt begrænset. 

De to første, rigtige varianter til anmeldelse er to Pringles-rør mere til samlingen. (Her vil jeg gerne præcisere, at jeg taler om min figurative samling, for jeg har altså ikke 29 rør stående fremme til skue i stuen) Det første rør med 'pulled pork burger' troede jeg, at jeg havde anmeldt før, og de var da også ret meget som jeg forventede - hvis jeg skulle blindsmage, ville jeg nok have gættet på ribs, men der er i hvert fald en klar og tydelig svinekødssmag. Både min mand og jeg startede på et syv-tal i karakter, men vi blev enige om, at vi nok mest af alt var sultne på bedømmelsestidspunktet, og efter indtagelse af en kontrolchip måtte vi sænke karakteren til et seks-tal og tilføje kommentaren "lidt klam eftersmag". 

Bedre gik det for rundens andet rør med 'smokey paprika and almonds'-smag, selvom der nu ikke var skyggen af mandel over dem. Jeg kunne heller ikke smage distinkt peber- eller paprikasmag, men for mig er det jo kun en fordel, og jeg var ret glad for det, jeg i stedet vil kalde en tacokrydderiblanding. Chipsene er både salte og syrlige, og kunne sagtens også have indeholdt lime - min mand mener endda, at de dufter bedre end de smager. Både han og jeg kaster et syv-tal efter varianten, fordi det trods alt er skuffende med den manglende mandelsmag. 

Interessen for mine chipsanmeldelser har nu også spredt sig til mit arbejde, hvorfor flere af mine kollegaer er kommet med poser til anmeldelse. De største mærker på det danske marked kender jeg ind og ud, men jeg mangler stadig at give mig i kast med hver enkelt butiks discountmærker, for der er virkelig også guld imellem. Derfor er jeg kun glad for at blive hjulpet lidt på vej, og selvfølgelig må jeg starte med en ostevariant, nemlig tortilla chips fra  Wanted-serien produceret af OK Snacks. Og de er overraskende gode! Nachochippen er i sig selv tyk, knasende og med en god majssmag, og ostesmagen er også lækker, selvom de er lidt for salte. Det sidste trækker posen ned på et flot syv-tal, hvilket belønnes med selskab fra fødselsdagsdinoen, der prøver at skabe lidt liv i årstidens kedelige, indendørs billeder. 

Min skønne, svenske kollega ramte plet med en pose fra mit svenske yndlingsmærke Gårdschips, og selvom det hverken er en kartoffel- eller majssnack, får den veganske kikærtevariant lov til at være med i legen - primært fordi de er ufatteligt gode. De dufter som de skal og smager ligeså - nemlig af en lækker hummus med hvidløg. De har en utroligt god konsistens - de er støbt i en Pringles-lignende form, men lidt tykkere (mere ovre i den klassiske Chipsletten), og de sviner stort set ikke når man spiser dem. De er lidt stærke, men jeg synes de er godt afstemt og giver dem et pænt ni-tal. Min mand deler ikke min begejstring - han synes de er lidt for salte, og han og ender på et syv-tal. 

På det næste hold havde der også sneget sig andre smage ind, for i den første pose fra Søstrene Grene gemte der sig både rødbede og pastinak. Her dog med noget ringere held end kikærtesuccessen, for rodfrugt-chipsene var slet ikke salte nok, men til gengæld næsten lidt brændte i smagen. Jeg kan ikke give dem mere end fire, og min mand sniger sig også kun lige op på et fem-tal.

Det gik heldigvis noget bedre for den gule pose, der var yderst sprøde, tynde og lækre kartoffelchips med en mild sourcream & onion-smag. Igen var der lige antydningen af en brændt smag, men her var det ikke på en dårlig måde, og jeg ender faktisk på et ni-tal - min mand på otte. Den sidste pose indeholder blå nachos fra, ja, blå majs, og jeg bilder mig faktisk ind, at jeg kan smage det. De er ordentligt lavet, ganske letsaltede og i en rigtig god kvalitet, og de får et lille otte-tal fra både min mand og jeg. 

Den sidste pose i denne omgang er endnu en svensk variant; nemlig riflede kartoffelchips med smag af sort peber og creme fraiche fra Estrella. Kartoflerne er nyhøstede og meget lækre, og jeg synes næsten jeg kan smage en undertone af svampeflødesovs, men måske det bare er fordi de minder mig om denne seks år gamle pose. Jeg var bange for, at de ville være for pebrede, men det var heldigvis ikke tilfældet, og jeg slutter runden af med et otte-tal og et ønske om lidt mere smag. Min mand slutter på toppen med et begejstret ni-tal, og vi er begge spændte på, hvad 2022 vil bringe på den salte snackfront.