08 oktober 2021

your feet can just lose track of time

 
De sidste par dage hos min søster i Nordjylland blev lige, som jeg havde håbet på - og endda uden den lovede heldagsregn. Om formiddagen tog min svoger på arbejde; min niece var i børnehave, og min søster og maven hvilede - så jeg fik lejlighed til at gå nogle lange ture ved fjorden med skiftevis Esther og Quark. I flere timer var de eneste lyde omkring mig hundenes poter på græsset, fuglene ved det rolige vand - og indimellem min egen stemme, der med relativt korte intervaller fortalte hundene, hvor fantastiske de er. Det lyder så banalt, men den stilhed må ikke undervurderes, og det er så vigtigt for mig at have mulighed for at få den af og til. I skrivende stund denne fredag aften larmer det ret meget i min lejlighed på Amager - jeg kan høre biler og unge nede på gaden, Nirvana hos naboen (i det mindste bedre end det, de plejer at høre), børnene ovenpå og en ubestemmelig bankelyd; måske fra underboen, der er ved at lave køkken. 
Vi gik all-in på efterår og samlede kastanjer i skoven bag min søster og svogers hus. Der var varmt nok til at gå rundt i t-shirt, hvilket også var en glimrende anledning til at fremvise endnu en ka-tet19 t-shirt (okay, det er et reach, men jeg har SÅ. MANGE. T-SHIRTS jeg ikke har vist endnu, og jeg kan jo ikke blive ved med at få alt til at relatere til The Dark Tower). Hjemme igen drak vi kakao med skumfiduser og lavede kastanjedyr (ja, jeg ER i gang med Kastanjemanden, men googly eyes og glimmer kan tage uhyggen ud af det meste), hvilket fremkaldte gode minder fra min barndom - min far var den bedste til at lave kastanjedyr. Jeg ville ønske jeg kunne slutte mig til flokken, når de skal besøge min far i efterårsferien, for jeg er sikker på, at han nok skal vise min niece nogle tricks, jeg har glemt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar