my cheeks are chewed down to the bit

I anledningen af Halloween har jeg lavet en lille liste over uhyggelige emner, der har optaget mig den sidste tid: 

- Allermest uhyggeligt og skræmmende på den bedste måde var min tur på Frilandsmuseet i sidste weekend, hvor jeg sammen med min veninde havde en "horror-teateroplevelse" med temaet "Den Sorte Død". Jeg har aldrig været på Frilandsmuseet før, og det bidrog til uhyggen at jeg slet ikke kendte det område, vi gik rundt i - og der var helt mørkt. Det var fra start til slut et vanvittigt gennemført arrangement med meget overbevisende skuespillere, og det var fyldt med små detaljer, som man selv måtte opdage, hvilket gjorde oplevelsen langt mere uhyggelig. I et mørklagt hus vi gik forbi spottede vi to piger, der stod helt stille og tæt sammen i vinduet og kiggede ud på os, og det var ekstremt meget mere skræmmende end hvis vores "guide" havde lyst lommelygten på dem. Jeg vender helt sikkert tilbage, hvis de har et lignende arrangement næste år. 

- Næsten lige så skræmmende var AaBs nederlag til Viborg i mandags. Jeg var helt tom for ord bagefter, men jeg er faktisk stadig optimistisk generelt - selvom jeg finder det bekymrende, at AaBs formkurve har været nedadgående siden jeg så dem på Brøndby Stadion. Jeg beklager, hvis jeg har været medvirkende til den seneste tids elendighed. Pokalnederlaget i går til Midtjylland var derfor forventet, men heldigvis med meget bedre AaB-spil, og jeg tror stadig på projektet og Cífuentes. 

- Jeg finder også min politikerlede ret skræmmende. Jeg gik meget op i politik, da jeg var yngre - det gør jeg for så vidt stadigvæk, selvom jeg ikke længere synes jeg kan finde et tilholdssted. Jeg aner ikke, hvem jeg skal stemme på lige om lidt - jeg ved kun, hvem jeg IKKE skal stemme på. Jeg er gået så langt som at læse op på nogle obskure lokallister, for selvom jeg har forståelse for, at man ikke kan være enig om det hele, er der nogle emner jeg ikke er villig til at gå op kompromis med. 

- Mindst uhyggelig var Venom 2: Let There Be Carnage, som jeg så i biografen i går sammen med nogle gode kollegaer. Hende jeg sad ved siden af måtte dog flere gange gemme hovedet bag popcornene, og jeg er altid fascineret af hvor forskelligt man kan opfatte en film. Til gengæld var den virkelig sjov og fjollet - jeg ved ikke, om jeg har sænket mine filmsnob-standarder de sidste par år, men jeg var altså rigtig godt underholdt. Og så elsker jeg Woody Harrelson!