there's something living in these lines

Fredag aften var jeg til kulturnat sammen med resten af København - og to gode venner, der heldigvis havde helt samme afslappede indstilling til programmet som jeg selv. Vi fik alligevel oplevet lidt af hvert - vi startede med 'Rundetaarn i kvindernes tegn', hvor vi blandt andet stødte på en overdimensioneret klitoris-skulptur, der rystede mit selskabs yngste (og af hankøn) medlem i sin grundvold. I en lidt anden boldgade besøgte vi også flere kirker på vores vej, og tændte et lys for min mor i den ene, hvorefter vi havde en fed tur i Odd Fellow-palæet, der var fyldt med uendelige rum, gange, trapper og døre; ligesom deres store logesal var perfekt. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi med vores bekendelse til ateismen aldrig kan blive logemedlemmer, så jeg må nøjes med at besøge palæet til kulturnatten, hvor de også underholder med fægtning(!). 

Vi nåede også forbi konservatoruddannelsen inden vi nåede aftenens højdepunkt - min mand skulle optræde på Medicinsk Museion sammen med en af sine tidligere kollegaer, og det ville jeg absolut ikke gå glip af. Det blev beskrevet sådan her: "Mutantgruppen Dødstrompeterne udfører et sonisk ritual, der bearbejder, hvordan vi alle tilsyneladende er adskilte, men alligevel sammenviklede via svampesporer, lydlige vibrationer og livets vilde netværssystemer", og det var mindst lige så underligt, som det lyder. Jeg viser lige et billede engang, hvis jeg får fat i ét - min mand var meget yndig som svamp.

Hele dagen i går blev brugt på at spille Far Cry 6. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave noget andet om aftenen, men udsigten til at få den ekstremt nuttede Chorizo som følgesvend i spillet, fik mig til at spille til langt ud på natten. Det var det hele værd, og jeg er virkelig godt underholdt! 

I dag tog jeg mig sammen og cyklede et smut til Korsgadehallen og Nørrebronx Tegneseriedage. Det er en tegneseriemesse primært for de små forlag og de uafhængige og selvudgivne kunstnere, og jeg kiggede forbi af en helt særlig årsag. For et par måneder siden var jeg til koncert i Støberiet, hvor jeg faldt pladask for en helt vidunderlig udstilling af tegninger på væggene. De fortæller sammen historien om en verden, som menneskene har forladt, men som hundene stadig nyder at gå på opdagelse i, og jeg købte en original, som jeg bliver glad af at kigge på hver eneste dag. Det lyder banalt, men jeg bliver næsten helt ydmyg, når jeg ser hvor tilfreds hunden bliver af en solstråle, og mit humør stiger et par grader hver eneste gang. Kunstneren er Michael Schiøler Tingsgård, og nu har han fået tegningerne samlet i en udgivelse, så de rigtig kommer til sin ret - og den skulle jeg altså hente i dag. Jeg vidste, at det ville blive en umulig opgave kun at købe Hundenes Dage, og jeg kom da også hjem med fire andre udgivelser, som jeg glæder mig til at kigge nærmere på - især Wayfinders: Off Course, der ser SÅ flot og spændende ud, og hvis skabere jeg fik lejlighed til at snakke lidt med i dag. Den regner jeg bestemt med at fortælle mere om engang. Men nu - tilbage til Chorizo og befrielsen af Yara!