I let my mind give in

 

I hele sidste uge var jeg nedlagt af en grusom forkølelse, der hverken lod mig bygge LEGO eller nyde en tv-serie, men i stedet krævede 15-16 timers søvn i døgnet under planeterne. Jimmy udnyttede hurtigt muligheden for at tage adskillige middagslure sammen med mig i løbet af dagen, og når vi af og til kom op til overfladen, nød vi lidt frisk luft og sol på altanen. Derude hilste vi også på edderkoppen Mattias, som efterhånden har boet længe i vores oliventræ, og et par dage senere blev jeg helt trist over at opdage, at spindelvævet var blæst væk i stormen. Men Mattias havde heldigvis gemt sig godt, og han har nu bygget endnu et fint spind mellem bladene. 

Det har været liiidt hårdt at arbejde i denne uge, og min hoste er stadig en trofast følgesvend, men i dag går det lidt bedre, og min mand og jeg cyklede en tur ind til byen og spiste grilled cheese sandwich, tuna melt og hash browns på The Midwestern Diner. Det var fedtet og lækkert, og bagefter spadserede vi en tiltrængt tur i en solbeskinnet Ørstedsparken inden vi satte os i Imperials røde sæder og så Dune. Det er helt klart en af de film, der fortjener at blive set i biografen, og jeg nød virkelig at blive blæst helt væk af lydsiden og de flotte billeder.