15 maj 2022

let those beams shine through me too

Jeg er ikke helt færdig med at fortælle om Rom endnu - jeg er bare blevet lidt overvældet af hverdag, sygdom og Jyllandstur, men vores sidste dag i Rom fortjener bestemt også en gennemgang. Jeg havde helt bevidst planlagt de store aktiviteter de andre dage, så vi kunne have den sidste dag åben til spontane oplevelser, shopping og slentren rundt i de smalle gader. Det var perfekt! 

Dagens første aktivitet havde jeg nu allerede bestemt mig for, da jeg læste om den plads hvor Cæsar angiveligt blev myrdet; nemlig Largo di Torre Argentina, der viste sig at ligge fem minutter fra vores lejlighed. Det var nu ikke så meget på grund af tempelruinerne at jeg slæbte mine medrejsende med - vi skulle derimod hilse på alle de katte, der render rundt og fanger mus i det høje græs, ligger og soler sig på murene eller bliver passet rigtig godt på inde på det helt fantastiske internat. De seje medarbejdere har min dybeste respekt - de indleverede katte bliver behandlet for sår, skader og sygdomme, neutraliseret og (hvis muligt) bortadopteret, ligesom de (heldigvis) også afliver, når livet ikke længere er værdigt for pelsklumperne. Internatets økonomi er baseret på donationer og 'fjernadoptioner', og jeg var selvfølgelig nødt til at købe mig en hættetrøje. 

Den næste aktivitet havde jeg fundet frem til ved at læse A's awesome rejsedagbøger fra hendes tur i efteråret, for jeg blev selvfølgelig straks interesseret i at se skeletter fra 3700 munke i Capuchiner-krypten. Vi burde måske have snuppet en guide med på turen ligesom jeg fik anbefalet, for selve museet var godt nok en tør omgang. Selve krypten var SUPER fed - hele skeletter, kranier og knogler prydede fire-fem mindre kapeller i et bizart skuestykke, hvilket jo lige er noget for min far og jeg. Jeg er mest tilhænger af teorien om, at det er lavet af en halvskør eneboer, for det virkede ærlig talt ikke særlig helligt. Jeg tog naturligvis heller ikke nogen billeder (så I får lige lidt flere katte), da der var strenge ordrer fra personalet - men hvis du spørger mig, handler det ikke om respekt for munkene, men om at kunne tjene penge på billederne ude i den voldsomt store gavebutik efter krypten. Når man kan købe et VISKELÆDER med skeletter på, synes jeg ærlig talt at man for længst har kastet respekten over bord. Men det var en FED oplevelse, og man kan sagtens gå lidt hurtigt igennem museet og klare hele besøget på en god halv time. Og hvis man ikke har set skeletter nok, kan jeg anbefale et smut til Tjekkiet og benkirken i Sedlec, der også er en overvældende oplevelse. 
Bagefter gik vi nordpå mod parker og frokost, og på vejen kom vi til min store begejstring tilfældigt forbi Pinocchio Toys, der havde en forrygende LEGO-sektion. Jeg købte et udgået sæt OG udgåede monster-minifigurer, og min lykke var gjort. Det var varmt at gå rundt i gaderne, og jeg er glad for, at vi ikke besøgte Rom i de hede sommermåneder - men deres 2000 drikkefontæner gjorde det meget nemmere at blive kølet ned (og vi var ret taknemmelige for, at vores awesome guide Claudio allerede den første dag havde vist os, hvordan man skulle drikke af dem). 
Vi tilbragte eftermiddagen i Villa Borghese, der er en kæmpestor, dejlig park med flere gode udsigtspunkter over byen. Ligesom i resten af Rom var der godt fyldt op med mennesker denne lørdag, da mange italienere var draget til hovedstaden for at hygge sig i weekenden - og det kan jeg godt forstå, for jeg er også blevet helt forelsket i byen. Jeg havde en forestilling om, at Rom ville være langt mere larmende, beskidt og måske også lidt uvenlig, men den oplevelse har jeg slet ikke haft. Vi er kun blevet taget godt imod (måske lige bortset fra i den religiøse samlebåndsfabrik, der er Vatikanstaten), og byen var langt mere grøn end jeg havde regnet med. Vores sidste aften blev brugt på Osteria Romana di Simmi omgivet af italienere, og her skulle vi naturligvis igen proppe os med kød og ost i verdensklasse. Min mand og jeg spiser ikke så meget kød til hverdag, men det var simpelthen så lækkert, at det var helt umuligt at holde fingrene fra det. Det var en perfekt afslutning på en perfekt ferie, og prikken over i'et var den privatchauffør der dukkede op i jakkesæt meget tidligt søndag morgen for at køre os i lufthavnen - vi havde altså bare bestilt en taxa igennem vores søde vært. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har været i Rom! 

2 kommentarer:

  1. Dejligt kig!
    Og ja, som jeg også skrev havde det også været teeeemmelig tørt (to say the least) uden vore fortræffelige “vært”, den uafhængige guide - havde faktisk fattet temmelig meget hat uden ham, tror jeg😂. Men godt I da fik lidt ud af det - personalet derinde var en flok snerpede tørre kiks, så dem var der ikke meget håb at få lidt udaf, den dag hvertfald.
    Skønt med sol og de grønne oaser - dem var jeg også overrasket over mængden af, i den store, flotte, historiske “museums” by.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså, der var ingenting galt med din anbefaling - jeg var meget, meget begejstret for skeletterne! :D Jeg nåede bare at blive lidt træt af sure mennesker, der brugte religion som en dårlig undskyldning, hehe.
      Ja, tænk, at Rom er så grøn! Meget grønnere end København.

      Slet